Worm, Jacob Thesis 17.

Thesis 17.

Disse stillinger og stænders afgudsbilleder mødes i meget, da de jo også dyrkes og tilbedes af alle og enhver, mod 2. Mosebog XVIII, vers 21, jf. Salme LXXXII, vers 3 ff. Der er følgende politiske afguds billeder: havesyge, den lasternes dronning til det allermeste, bedrageri, skændig træskhed, smudsigt begær efter smudsig vinding, overmod og ærgerrighed, erklæret med hjerte, mund, fagter og klæder, afsky for fromhed, ligesom den, der står i modsætning til statshusholdningen, ægteskabsbrud og beføling af andres hustruer, konkubineforhold, med hustruforhold, løse forbindelser, skørlevned, der anses for leg og spøg, monopoler og bevillinger på andres arv, der bedragerisk er opnået ved Jeroboams dokument, røverier, uretfærdigheder, svig, falske domme og vidnesbyrd, og så sandt som det er flere tusinde gange tusindfold tusind. Herved sælges rettigheder, kirker udbydes til salg, skønt kongen for gæves forbyder, nej tværtimod truer med døden; borgerlige, militære, hellige embeder er til salg, man giver ravnene tilgivelse, den plager duerne med censur; rettigheder, kirker, præster er til fals, himmelen og Gud er til fals, fædrelandet forrådes, forræderiet dækkes med forstil lelse, undskyldes, mildnes, svækkes af forrædernes svogre efter lange 242 affinibus, per longas disputationes collegiorum, Jeroboamô exoratô et blanditiis assentantium irretitô, fucô tegitur, excusatur, mollitur, extenuatur, condonatur tandem, hâc proditori injunctâ poena, ut in prædio suo, mero ac ventri indulgeat, et proditorium suum corpus omnibus deliciis ad mortem usqve conficiat. Jnterim miserrima, luctuosissima et calamitosissima patria, ab his latronibus, fratribus societatis incendiariæ de la Brosse laceratur, infamatur, exsugitur, spoliatur, evacuatur, et ex imis fundamentis dejicitur. Attendite coeli, vindicate, plectite, punite, et amaras radices patriæ damnosas exstirpate! audite, qvæso, pietatem ingemiscentem! lugete proscripta in exilium æternum jura! dolete extorrem prudentiam, lamentamini candorem evanidum! acerbis deflete lacrimis bonorum ruinam et totalem agonizanti patriæ, sed clandestinam eversionem. Piget autem me stÿgiis hisce et infernalibus furiis ad clavum et / gubernacula regni Jeroboamici sedentibus ulterius genua flectere, iisqve vel enumerandis vel castigandis citius immori qvam immorari. Audio tamen Jdolum Avaritiæ ac δωροϕαγίας rem et causam suam tutari, qvod hujus Jdoli adoratores obvertunt, se nimiis exactionibus, et impositis tributis coactos, immô propriô stipendio privatos, munera sacra, civilia, bellica licitantibus vendere. Sed nos hanc controversiam non facimus nostram, rem proinde in medio relinqvimus dictô Paulinô moniti: non facienda sunt mala, ut eveniant bona.