Worm, Jacob Thesis 19.

Thesis 19.

Nu til de afgudsbilleder, der er opstillet i Bethel, eller de kirkelige, der truer Guds kirke; thi vi bemærker, at bisperne og jødernes rabbinere ikke udmærker sig ved mindre, men enten ved samme eller langt værre laster (af hvilke jo således næppe få er lunkne), idet de ikke tjener Gud, men Jeroboam og de kongelige ministre og smigrer efter snyltegæsters, skuespilleres og spytslikkeres skik og logrer med rævehalen efter enhvers nik. Men her støder vi på dobbelte afgudsbilleder, nemlig kaldets og forvaltningens. Fremdeles bryster vore bisper sig under tilsidesættelse af kirken og omsorgen for og værnet af samme, idet de har forandret sig til en ny fornemheds form og skikkelse, af fremmede og for dem verdslige fjer, de raser af opblæsthed og griskhed, ærgerrighed og stolthed, Matthæus VI, vers 2 ff., Matthæus XXIII i sin helhed; de fortæres af pengebegærets flammer og ild, så at det er forunderligt, at de ikke går under i aske og damp; de hjemsøger alvorligere end retfærdigt de ulykkelige og til enhver tid beklagelige præster, der er underkastet dem, og udplyndrer dem som dem, der behersker gejstligheden, 1. Peters Brev V, vers 3, og de udsuger og ødelægger dem med pålagte skatter ud over ret og billighed, for at de kan krybe for Jeroboam og hans højeste kommissærer og fylde deres egne punge, hvor de ulykkelige præster tvinges til at tilbede de papistiske dyr og belæsse dem med gaver, idet deres underkonger (hvad siger jeg?), deres svende, ikke bliver forbigået eller lades uden gaver; 248 famulis non præteritis nec indotatis. Qvalis enim Dominus, talis servus, Matth: 8: v: 9: Etenim prædæ ac rapinæ seu cornix in luco vel sÿlva glocitans, ceu vulpes anseribus inhiant retia tendit; superbiæ, ambitionis et arrogantiæ flatu et fastu haud secus ac massa, Pistoris, Os: 7: v. 4: intumescunt; in typos seculares, profanos ac politicos prorsus transfusi, pastorees gregis dominici at alios sacrorum Ministros haud aliter ac περιϰαϑάρμαία, pro nihilo habent et flocci æstimant; commodis Pastorum aut Ecclesiæ ejus, qvi jus in omnes habet, neutiqvam invigilant. Sicut autem agricolæ larvas et terriculamenta in frugibus atqve agris ad abigendum aves [erigunt] et exponunt, ità hi Pastorum strigiles et ministrorum sacrorum flagella ceu ἀλλότριοι επίσϰοποι se Ecclesiæ ac ministrorum terriculamenta venditant et turgidi pronuntiant. Sed detrahite leoninam pellem, ut interius latens vulpes in lucem protracta prodeat. Qvid, qvæso, agunt, qvid meditantur, qvid moliuntur ad Ecclesiæ commodum et Dei gloriam Papales isti visitatores et inspectores? an conciones habent crebras? respondeo: non nisi funerales largis muneribus conducti? an eruditos edunt libros? respondeo: non libros sed liberos, Parentum simios ut ne ovum ovo similius? an sacra biblia doctis commentariis exponunt? neutiqvam, studiô enim [χ]ρνσοποιίας intenti, Politicam et Chemicam Practicam assiduè volunt, Jeroboamo præterea inserviunt, ceu tributorum sacrorum exactores, ventri insuper ac somno dediti, insignes utinam hÿdropicos coacervant ventres, γαστ[έ]ρες ἀργάι, ϰαϰαϑηρία; à Chiragra tamen sunt immunes, porrige modô ipsis ducatos mille, et persentisces satis rapaces eos gestare manus, / sed tempus est, ut Jdolis illis nuntiô remissô, ad verum Deum conversi, inculpati Episcopi officiô fungantur.