✂

DEN FØRSTE GRØDE,
DEN FØRSTE FØDE,
HØRER HERREN TILL,
OG ER HANNEM HELLIG!

Derom indgiffuer
Sal: ANNICHE JACOBSDAATTER WORM
Et Hierte-sørgende-Valet med Venner og Verden,
og derimod
En Hierte-frydende Velkom med Herren og Himmelen
Viburg. dj: 15 Augusti 1679 .

✂ Kom Læser hid og see Dit Leffvnitz flygtig Glæde,
Ald Verdens Glar og Glandtz med øynene Du væde;
Huo, som med Perspectiv vill see vor Lifves Maall,
Hand skue det i Leer, og ey i Steen og Staall.
Kast kun et øievink paa denne Ære-Taffvle
Besatt med Suck og Sorg, ret som med Søm og Naffvle:
See mig et lidet Noor, som leffvde et quarteer
Paa Verdens Tummel-Pladtz blant Aske, Muld, og Leer.
Jeg intet paa Credit aff Jorden har opbaaret
Min Siæll aff giørlig Synd den icke bleffv bedaaret,
Mitt Øye vilde ey beskue Himlens Pol
Men fick strax glimt udaff Den Ævig Verdens Sool.
Det var saa nær og nær Min Moder haffvde bleffvet
Mit Monument og Graffv: Jeg nær og haffvde dreffvet
Min Moder hen med mig til Jordens Cabinet,
Huis Himlens Kraft og Konst os haffde slet forgiet.
En Abild offte maae af Sluud og Storm omdreyes,
Att frugten bugner ned, huer Green till Jorden Veyes,
Saa gick det mig, at Jeg, Min Moders første Frugt,
Strax fra Min Moders Skiød till Graffven bleffv nedtrugt.
364 Tack, Hierte Moder, Tack, for Din saa haarde Smerte,
Tack for den Deell Jeg fick udaff Dit Liifv og Hierte,
Tack for dit Kiød og Blod Jeg førde fra Dig hen
Jgiennem Graffvens Port fra Muld till Himmelen.
Bejamre Dig ey for Din Første Føde Daatter,
Vi er' Jo i Guds Haand, som Aske, Leer, og Potter:
Udmatt ey Siæll og Sind med Suck og Sorgens Storm
Du finder Jo hos Gud Din Daatter Annich Worm.
Du tigged' mig aff Gud till Hiertens Lyst og Liisse,
Det ønsk fuldkommed bleffv, det lod Dig Himlen viisse,
Men meere Jeg Min Gud for obligeret var,
Thi giorde Hand mig strax Sig till et Ærens Karr;
Din sucker-søde Bryst Jeg aldrig aldrig smagde,
Paa Vugge-Puden mig ey nogen Moder lagde,
Jeg icke bleffv omklæd med Hylcken, Svøb og List,
Mens [ret ret iled] til Min Brudgom JESUMCHRIST
Tack, Hierte Fader, Som mig lagde i Guds Arme,
Aff Daabens Brynd og Bad fandt Jeg en Himmel-Varme,
Med Vederquegelse i svage Hiert' og Siæll,
Mig kand ey skade nu den Sathans Synde-Pæll:
Ald Verdens Ducke-Tøy og Daarlighed Jeg lader,
Ald Verdens Guld og Glantz, som [Skum] og Skarn Jeg hader,
For Vugge, Gange-vogn, for Brude-Seng og Boe
Jeg niuder i Min Gud Min Siæles Fryd og Roe.
Vech da, Ald Verden, Vech! Mig lyster ey at [bygge],
Oppaa [dit] Flyffve-Sand: Du est kun Skum og [Skygge],
Jeg liden [Abild]-quist groor nu i Paradiis,
Den første Grødis Frugt er Himlens Pant og Priis.
Mitt Smycke-Kammer er iblant Den Jomfru-Skare,
Som følger Lammet nest foruden Frygt og Fahre,
Saa det, som Herren gaffv, det Herren igien tog,
Ald Verdens Locke-Mad og Muld mig ey bedrog.
365 Far, Hierte Fader, vell! Far vell Høy-elsked Moder,
O! Far, Mor-Moder, vell, med Venner og Mor-Broder
Afftøer ald Sorgens Strømm og Hierte-tærend Graad,
Jeg veed J er tilfreds med Himlens Agt og Raad.
Den Pode, som er lagd i Abild-Gaard at grøde
Ey borte bliffuer slet, mens med Sin Frugt skall møde,
Saa Mit Forældre-Parr skall finde mig en Quist
Indhegnet og indsatt i Viintræet JESUM CHRIST.
Aff Jordens Muld og Malm Jeg ey en Graffv erlanget,
Den liden kiste, som J seer min Støffv har fanget,
Den regner Jeg saa høyt som prydet Brude-Seng
Langt ofver Gods og Guld, det Verden tar i fleng.
Mit Liffves Almanack indholdte kun Minuter,
Jeg bleffv aff Verden keed, alt saasom Himlen slutter,
Mens uden Suck og Sorg, og Tidens Maall og Meed
Jeg leffver med min Gud i Ævig Evighed.
Mor-Faders Graffv-Stæd Jeg for Brude-Sahll indtræder,
Ett Ævig Sæde Jeg i Himmelen beklæder:
En Liden Jomfru Jeg i Verden var og bleffv
En Christen Strax mig Gud blant Hellig Helgen skreffv.

✂

RIMBØN

✂ Bevar dit Ord,
Vor Siele Foer,
Hør Christendommens Sucke,
Gif Kongen Fred,
Og Raadet Vid,
Set Fred for hver Mands Lucke.
Forlad vor Brøst,
Øs Troe og Trøst
J hver bedrøvet hierte,
Hielp hielpløss haand,
Løss Fangers baand,
Mild Svangre Qvinders smerte
Viid Enkers Bøn,
Vær Deres Løn,
Ja store Trøst og glæde.
Leed reysend' Mand,
Til Land og Vand,
Den rette Vey at træde.
Og naar vor Liv
J Dødsens Kiv
Skal gaa, ô Jesu Lille
Da lad din Nød
Og haarde Død
Vor Nød og Død formilde.
Hvad os til Gafn
J Jesu Nafn
Kand være, vi indlucke.
Hand er Din Søn
O! hør vor Bøn
Paa [ham] vi monne Sucke.
Fader vor etc.

✂

NAAR DER KASTES JORD PAA LIIG

✂ Din Siæl er klar, som Guld,
Udi Din Frelsers Skiød. (1.
Dit Legom bliver Muld
For det som Adam brød. (2.
Du skal opvaagne fuld
Med Fryd ved Christi Død. (3.

✂

SOMMER-PSALME

✂

1.

Den blide Sommer stunder til,
Thi vil vi glade være,
Med Psalter-Sang og Harpe-Spil,
Som tækkes kand vor Herre.

✂

2.

Først gaar vi med Vor Jesum om,
See hvad han for os liider,
For gejstlig og for Verdslig dom,
Ved dag og Natte-tider.

✂

3.

Vi følger ham til Golgatha
See der hvor [Jesus] Søde
For alles Synder stor og smaae
Sin Aand opgaf og døde.

✂

4.

Saa takke Vi dig Jesu bliid
Alt for din død og Pine,
Hvormed du frelst al Verden Viid,
Ja mig og alle Mine.

✂

5.

Paa Paaske-dag saa glædelig
Vil vi triumph Sang siunge,
Af Hiert' og Mund eendrægtelig,
Smaa store [gamle] unge.

✂

6.

Saa prise Vi Vor Frelsermand
Med Hiertens Fryd og Glæde,
369 Som opfoer til Guds Høyre Haand
Og os der Stæd bereede.

✂

7.

Paa Pindsedag den høye fest,
Hand os tilbage sendte,
Den Hellig Aand, den ædle Giest,
Som lius i Hiertet tente.

✂

8.

Den samme Værdig Hellig Aand
Bør ogsaa Priis og Ære,
Som altid er vor trøstermand
Og os vil Sandhed lære.

✂

EEN VIISE

Forfattet i fængslet.
Siunges som
O Gud! skee Lov til ævig Tiid.

✂

1.

Som hidsig Hiort til flydend Vand
Min Siæl til Dig forlænger,
Du er een Kilde for hver Mand,
Som trøster dend der trænger.

✂

2.

Som Hest og Bæst i Mølle-Aag
Omdrives og omløbe:
Jeg ligesaa; min Gud lad dog
Ophøre Pidsk og Svøbe!

✂

3.

Til Dig, o Sødest' Brudgom kiær!
Staar ald min Hiertens Længsel;
Men see, hvor arrig Verden er:
Mig holder her i Fængsel.

✂

4.

Jeg er dit Leer: Du af mig giør,
Min Herre! Hvad Dig lyster:
Jeg blîer igien, som jeg var før,
Til Støv, naar Hiertet bryster.

✂

5.

Uroelig Verden, fâer da vel!
Til Himmel-Roe ieg haster;
371 Du beed mig her udi min Hæl:
For Thronen ieg mig kaster.

✂

6.

Forventendis een Naadig Dom,
At høre Herrens Stemme:
O Himmel-Salig Siæl! nu kom
At roe i Himmel-Giemme.