Worm, Jacob . - [1968]

374

375

SANG TIL HÆDER
OG ÆRE
FOR DEN STORE
MAND
eller
BIFALDSYTRING SKÆNKET
HERRE HR. HANS SVANE
Danmarks og Norges højt fortjente, udmærkede og årvågne
ærkebisp,
kongelig råd, assessor i Højesteret og præses i konsistorialkollegiet,
såre herlig og udmærket,
hvormed
den ydmyge klient og meget hengivne tilbeder af ham
J.P.Worm,
idet han vil fremlægge bevis på sin taknemmelige sjæl, samt kendetegn
på tilbørlig ærbødighed, bøjer sig for denne, der er iøjnefaldende
ved lærdommens højeste prydelser, uovertruffen, forøget med
guddommelige dyder og ved summen af alle hædersbevisninger og ved
lovprisningers berømmelse langt den mest fremragende,
hans store og bedste patron.
St. Hans dag. År 1663.

376

DOMINUS DOCTOR JOHANNES SVANINGIUS,
per anagrammata
IS OVANS DONUM AC NITIDUS REGNI HONOS,
OH! NON MINUS DOCTRINÆ DONIS GAVISUS.

LAurigeri Ledæ geminos dixere cothurnô,
Mollibûs & citharæ concinuere modîs.
Nam, simul illorum radians AC stella refulfit,
Cessat atrox Boreas, confidit unda minax:

Haud secus Europæ nitidô fulgore coruscum
illuxit SIDUS, luxit ab axe JUBAR.
Ætheriîs tectis refidens ut lampas OLORIS
Ignibus in parvis splendida tela vibrat:
More pari claret radiîs Virtutis, & Artis
IS REGNI NITIDUS Splendor, & orbis HONOS.
OH! Duce SVANINGO neq; terret Noricus ensis
Christicolas, Papæ frustra charybdis ovat.
Ham Sophiæ DONIS potis est seu igne Chimæram
Halantem diæ vincere mentis ope.
Scilicet ut Cygnus celebrabat carmine ripas
Moeonias, nectens gutture mille sonos:
Vindice sic cunctos calamô descendet in annos
GAVISUS famam spargere in orbe suam.
Marmoreis figet titulis HUNC Musa perennis,
Sidera sublimi vertice tanget OVANS.
Epigram-

377

Hr. doktor Hans Svane
gennem anagrammer,

Han, der jubler over gaven, og rigets smukke ære.
Oh! han, der ikke mindre glæder sig over lærdommens gaver.
De laurbærsmykkede talte om Ledas tvillinger i tragedien
Og priste dem med citerens bløde toner.
Thi så snart som deres strålende stjerne skinnede,
Ophører den grumme nordenvind, lægger sig den truende bølge,
Næppe anderledes lyste Europas sitrende stjerne
Med smuk stråleglans, stråleglans lyste fra aksen,
Siddende i de luftige huse som Svanens lampe
Svinger prægtige våben i de små luer:
Efter samme skik glimrer han ved dydens og kunstens stråler,
Han, rigets smukke stråleglans og jordens ære!
O! med Svane som fører, og det norske sværd skræmmer ikke de kristne,
Pavens charybdis jubler forgæves;
Thi ved visdommens gaver er han som ilden i stand til
At besejre Naxos' spyende uhyre med sindets rigdom,
Eftersom svanen nemlig fejrede med sang
De Mønbo strande, idet den i halsen sammenslyngede 1000 lyde.
Med rørpennen som beskytter skal han skride ned mod alle årene,
Idet han glæder sig over at sprede sit ry på jord.
Den evige muse skal indgravere denne med marmornavne,
Jublende skal han røre stjernerne med sin ophøjede isse.

378 379

EPIGRAM

Som sød vin, [der] glæder hjerter,
stedse opflammer store glæder,
[som] liljen, der også er os sød
og bringer stor fryd,
således er den mand, der er nådig over for mennesker,
også meget velkommen hos konger.
Den søde honning flyder fra hans tunge,
og af visdom stråler hans hjerte.
Som den Barmhjertige svæver over skyer,
således hæver manden sig op over lærdommen.

BØN

Jordens og den straalende Olympos' skaber, hold den ædle Johannes i dine hænder. Ligesom den skøntlokkede sols strålende lys stråler, således er denne mand herlig ved sine dyder, folkenes drot, og fremragende i store udmærkelser er han berømmelig i den højhellige videnskab. Beskærm derfor, Gud, - og opfyld mig det ønske - denne Johannes gennem hele livet. Og når han ved sjælens frelse forlader sit dødelige legeme, måtte han da være udødelig og opnå livets krans.

380 381

PARODI PÅ HORATS I DEN 9. ODE
I DEN 1. BOG
AF DIGTENE
TIL THALIA

Du ser, hvorledes - bevokset med blomster -
Hymettos dufter, og nu skal
De tyngede skove bære byrden, og den hvide svane
Skal nu henkaste en sang med sin mund.
Sammenknyt en blomsterkrans, som du gavmildt
Skal lægge som belønninger om panderne, og fremtag det siculiske festmåltid,
Tag nektarens herlige safter,
O, højttalende Thalia.
Forevig Hans med sang,
Ledsaget af lydisk fløjtespil. Den vellugtende blomst
Dufter naturligvis nu, hverken cypresser
Eller grønne æbletræer er tomme.
Hvad der skal ske nu, skal du ikke spørge om, se
Vi udbreder en nærende velklang med nardus,
Nu skal du også lægge
Svanes vellugtende malobathron i håret,
Så længe som cypressen rager op over det grønne Algidus
Både mark og byer
Og spåmænd skal på levende vers
Lade denne klinge på den hjemlige kyst.
Og I, laurbærkransede, skal prise
Denne på den vidtstrakte jords strenge til den inderste krog
Og forevige den Svane-stjerne,
O, godt med den modvillige pegefinger.

382

NATALEM
Augustissimi ac Serenissimi
REGIS
DIEM, XVIII Martii
piissimâ memoriâ versaturus
leviculum hocce ANAGRAMMA
devotissimè apposuit
subjectissimus
M. JACOBUS PETRI WORM
Helsinge.
FRIDERICUS TERTIUS
Per Anagramma (R mutato in H)
HIC TERRIS FUIT DEUS

Dicito TERRA melos! ter ducito TERRA choréas,
Nam DEUS in TERRIS HIC FUIT, est, et erit:
Coelipotens coeli vibrat moderamine fasces
Arbiter in coelis solus! in orbe salus:
Principibus TERRÆ, TERRENAS tradidit oras,
Coelica quas justæ Legis habena regat.
REX itaque in TERRIS DEUS est, sed TERREA spernet
Regna soli, coeli mente animôque procus.
Haud secus ac HOSTER, quô non augustior alter,
REX, DEUS in TERRIS; dignus at ipse polô
Dicito TERRA melos, ter ducito TERRA choréas,
Irradians REGIS fulget ab axe DIES!
Fulget ab axe DIES, qui REGEM luce beavit,
Publica lux LUCIS vidit in orbe jubar;

383

Den ærværdige og høje KONGES
FØDSELSDAG
Den 18. marts
Overvejer i sin såre fromme hukommelse
Den allerunderdanigste
MAGISTER JACOB PEDERSEN WORM
I Helsinge,
Og han har meget hengivent anrettet
Dette ringe ANAGRAM.
FREDERIK DEN TREDIE
Ved anagram (R bliver forandret til H)
Denne blev Gud på jorderig.

Jord, du skal fremsige en sang! Tre gange skal du, jord, fremføre korsange,
Thi denne var, er og vil være Gud på jorderig:
Himlens almægtige dommer svinger under sin ledelse sine fasces,
Ene i himlene! På jorden frelse.
Han har overgivet jordens fyrster de jordiske kyster,
Som han skal styre med retfærdige lovs himmelske tøjle.
Derfor er kongen Gud på jorderig, forsmår dog jordiske riger,
En bejler i sjæl og sind til det himmelske alene.
Ikke anderledes end vor konge - den anden er ikke værdigere end han -
Gud på jorderig, men han selv værdig til himmelen.
Jord, du skal fremsige en sang! Tre gange skal du, jord, fremføre korsange,
Kongens strålende dag lyner fra aksen!
Dagen lyner fra aksen, den, som frydede kongen med sit lys.
Lysets offentlige lys så sin stråleglans på jord.
384 Ô ter fausta DIES, felix ter et amplius ILLA
Quâ TERRIS luxit Tertius ille DEUS
Ter ternas laudes recinas ter triga Sororum
TERTIUS in TERRIS NOMINIS HUJUS OVAT:
In TERRIS DEUS est, TERRÆ cum temperat orbem,
IMPERIO refovet, plectit et IMPERIO:
Innocuos refovet, sed sontes plectere gestit,
Nempe DEI exsegvitur juraque, fasque DEUS.
Hinc subjecta DEUM TERRENUM percole TERRA,
NATALEMque DIEM laude decente refer:
Mutat TERRA vices: mutantur tempora REGIS,
Cum redeunt nostri pristina sêcla DEI.
Augusti redeant abeuntia secula REGIS
Ut DEUS in TERRIS qui FUIT, HICque siet;
Dicito TERRA melos: ter ducito TERRA triumphos,
Gaudia cum coelo mille refunde salum.
385 O, tre gange heldbringende dag, tre gange end lykkeligere den,
På hvilken hin tredie Gud lyste på jorderig.
Du skal tre gange lade tre gange lovprisning genlyde tre gange søstrenes trehed,
Den tredie på jord af dette navn jubler.
På jorderig er Gud, når han styrer jordens kreds,
Ophjælper ved sin magt og straffer ved sin magt.
Han hjælper de uskyldige, men vil straffe de skyldige.
Naturligvis forfølger Gud både Guds rettigheder og ret.
Du herved undertrykte jord skal hædre den jordiske Gud
Og sømmeligt omtale fødselsdagen med ros.
Jorden forandrer sin stilling, kongens tider forandres,
Når vor Guds fordums sekler vender tilbage.
Den ærværdige konges bortdragende sekler skal vende tilbage,
Og denne skal være ligesom Gud på jorden, som var.
Jord, du skal fremsige en sang! Tre gange, jord, skal du fremføre triumfer,
Hav, strøm over af tusind glæder sammen med himlen.

386

AUGUSTISSIMO
PRINCIPI
REGI AC DOMINO MEO
CLEMENTISSIMO

FRIDERICUS TERTIUS
DANIÆ, NORVEGIAE, VANDALORUM,
GOTHORUMQVE
REX;
SLESVICAE, HOLSATIAE, STORMARIAE
AC DITMARSIAE
DUX;
COMES IN OLDENBORG ET
DELMENHORST.
Per Anagramma
Singulas AUGUSTI NOMINIS ac TITULI Literas
numerô 107, comprehendens.
SALVE
ALTER. DAVID.
LAUDE. MORUM.
ES. ÆQVALIS.
GRANDES. HOSTIS. VINCE. MUROS.
(AH. XERXES.
DICO. TIME.)
MICA
HONORE. AC. FORTITUDINE.
ET. MARI.
ET. TERRA.
GLORIOSE. GUBERNANDO.

Optime REX, SALVE, REX, salvæ pacis Alumne,
Imperii salvi GLORIA salva tui.
Esto salus! Pax esto TIBI! pax juncta saluti;
Possideas jugi pace salutis opes!

387

TIL DEN HØJÆRVÆRDIGSTE
FYRSTE
OG KONGE OG MIN MILDESTE
HERRE

FREDERIK DEN TREDIE
Danmarks, Norges, de venders
og goters
konge,
hertug af
Slesvig, Holsten, Stormarn
og Ditmarsken,
Greve af Oldenborg
og Delmenhorst.
Ved anagram
Omfattende de enkelte bogstaver i det ærværdige navn og titel
i et antal af 107.
Vær hilset,
Du, en anden David,
Er lige
I lovprisning af sæder,
Overvind fjendens storslåede mure,
(Åh, Xerxes,
Jeg siger, frygt!)
Strål
I hæder og tapperhed
Idet du glorværdigt styrer
Både til vands
Og til lands.

Bedste konge, vær hilset, konge, den sikre freds fostersøn,
Dit frelste herredømmes bevarede ære.
Du skal være frelsen! Du skal have fred! Fred forbundet med frelse.
Du skal besidde frelsens rigdom i vedvarende fred!
388 Pacificus PRINCEPS pacem victricibus armis
Occupat, hinc nomen pacis et omen habet.
REX pie, REX mitis, quam miti pectore, miti
Vultu thura precum supplicis aure capis!
ALTER quippe DAVID cum votis porrigis aures,
Vinceris Invictus, supplice victe prece,
Inde clues MORUM præcelsâ LAUDE Davidi
ÆQVALIS, qualis nullus in orbe cluet.
Præ. GRANDES HOSTIS MUROS, DUX optime, VINCE;
Vitricem palmam vincere fata sinent!
Vincere fata sinent (AH XERXES dico TIMETO!
Bellatrix XERXIS diffuge victa manus)
TUTE MICA, vibrans radios clementiæ, HONORE,
AC animi FORTIS robore TUTE MICA,
Usque MARI ET TERRA prudenter sceptra GUBERNANS
REGIA MAJESTAS sidera SACRA petat!
Toto pectore devotissimè precatur
SACRÆ, REGIÆ, MAJESTATIS Subjectissimus Servus.

Haun. 26. Septemb.
A° M. DC. LXIX Jacobus Worm.
389

Den fredsstiftende fyrste erobrer freden med sejrrige våben,
Derfra har han fredens navn og varsel.
Fromme konge, blide konge, med hvor blidt et bryst, hvor blid en mine,
Opfanger dit øre den bønfaldendes bønnerøgelse.
En anden DAVID naturligvis, når du låner øre til ønskerne.
Du, den ubesejrede, bliver besejret, besejret af den bønfaldende bøn.
Derfor skal du regnes for Davids lige i høj lovprisning for sæder,
Således som ingen på jorden vil blive regnet.
Besejr, bedste hertug, Fjendernes storslåede mure.
Skæbnen tillader, at sejrspalmen sejrer.
Skæbnen tillader at sejre (Åh, Xerxes, jeg siger du skal frygte!
Adsplit Xerxes' besejrede krigeriske skare),
Lyn du, der sitrer af mildhedens stråler,
Lyn du af ære og den tapre sjæls styrke,
Idet du klogt styrer sceptrene til vands og til lands.
Den kongelige majestæt skal søge de hellige stjerner!
Det beder såre hengivent af hele sit hjerte
Den hellige kongelige majestæts allerunderdanigste tjener.

København, den 26. september 1669.
Jacob Worm
390

Augusta PETRI Vincula
hoc est
CARCER, CRUX CORONA
DIVINI PETRI APOSTOLI
nec non
Excellentissimi ac Nobilissimi Herois
DNI PETRI GRIFFENFELDT
DOMINI DE GRIFFENFELDT
Sacræ REG: Maÿe: a Consiliis intimis; Summi
Status et Cameræ Secretarii; Assessoris in Collegiis
Cancellariatus, Status et summi juris:
Eqvitis aurati
Memoriam qvorum Augustam
nulla oblivionis nube, nebulâ,
obnubilandam
sed
Encomiis æternâ memoriâ eáque
Augustâ, dignissimis
memorandam
Primo Augusti Die
MDCLXXII
Tenui socco et sermone pedestri
qvam brevissimê deprædicat
Qui sub cruce maximi Mæcenatis gemebundus adstat
Gratiæ, et Favoris et Clementiæ ipsius devotissimus expectans.
Jacobus Worm
Primum AUGUSTI diem
Augustis PETRI Vinculis, Primi et Augusti Apostoli
sacræ sacrârunt animæ
Quippe cujus
Vincula pretiosa gemmas super pellucidas! 391 PETERS ærværdige lænker,
det vil sige
DEN HELLIGE APOSTEL PETERS
FÆNGSEL, KORS, KRONE,
samt
den højst udmærkede og velbyrdige helt
HR. PETER GRIFFENFELDS,
HERRE TIL GRIFFENFELD,
den hellige KONGELIGE majestæts geheimeråd, øverste
stats- og kammersekretær, assessor i kancelliets,
stats- og højesteretskollegierne,
gylden ridder,
et ærværdigt minde herom
som ikke af nogen glemselens sky, tåge
må fordunkles,
men
mindes med lovprisninger, såre værdige,
til evig og dermed ærværdig ihukommelse
prædiker
den første august
1672,
så kort som muligt,
i jævn stil og med enkel tale,
han, der sukkende står under den største Mæcenas' kors
og venter - lydig mod hans nåde og gunst og mildhed,
Jacob Worm.

Den første AUGUST
har de hellige sjæle helliget
til den første og ærværdige apostel PETERS ærværdige lænker,
hvis
lænker jo er kostbarere end meget klare perler! 392 Quibus masculus veritatis divinæ vindex Interpres,
et Propugnator validus
Ligatur, in carcerem conjicitur, è carcere extrahitur
Votis piorum calidis,
Solvente catenas, solvente captivum, demissô
Augusto coelis ANGELO
Scilicet ut redderet augustam et liberam
tendentem ad coelos viam
Ac Mÿstes Veritatis Veritatem revelaret obsignaret
Edito Spiritu et confecto vitæ ac muneris tramite
in ara crucis lignea
Sed per Conciones Carcerem, post Carcerem Crucem
ex Cruce adeptus Coronam
Vitæ, Gloriæ, justitiæ
sic nos
Primum Augusti diem Heroi dicamus optimo
DNO PETRO GRIFFENFELDT
(Scilicet ita faciendum est ILLI VIRO cujus honore delectatur Rex)
Cujus Vincula non - Vincula
Celebramus ac prædicamus
Vincula curarum et solicitudinum
pro
Patria, Ecclesia, Academia
Qvæ circumagunt, protegunt et custodiunt
Patronum, Protectorem
Etenim:
Patria civem dicit esse suum: Ecclesia suum vendicat
Aula repetit: Academia suum esse confirmat.
Jn Patria natum, in Ecclesia renatum
Jn Academia informatum in Aula honoratum;
qvocirca
Complectitur, conservat, condecorat
Patria hominem, Ecclesia Christianum, Academia doctissimum
AURATUM Aula EQUITEM 393 Med dem bindes for den hellige sandhed en mandig beskytter, mægler
og en kraftig forkæmper,
kastes i fængsel, befries fra fængslet
ved de frommes hede bønner,
idet en ærværdig ENGEL, nedsendt fra himlene,
løser lænkerne, befrier fangen,
nemlig for at han kunne gøre ærværdig og fri
den vej, som fører til himlene,
og den i sandheden indviede kunne åbenbare og besegle sandheden
når ånden er opgivet, og livets og ofrets vej
er fuldbragt ved korsets træalter.
Men han har opnået fængsel ved prædikener, efter fængslet korset,
af korset
livets, ærens, retfærdighedens krone,
således skal vi
den første august tale til den største helt
HR. PETER GRIFFENFELD
(så skal det ske over for den mand, hvis hæder kongen glæder sig ved)
hans lænker - ikke lænker
hædrer og udråber vi
som omhus og omsorgs lænker
for
fædreland, kirke, universitet,
og de lægger sig om, beskytter og bevogter
patronen, beskytteren,
thi
fædrelandet siger, han er dets borger, kirken fordrer ham som sin,
hoffet gentager, universitetet bekræfter, han er deres,
født i fædrelandet, genfødt i kirken,
oplært på universitetet, hædret ved hoffet,
derfor
omfavner, bevarer, smykker
fædrelandet manden, kirken den kristne, universitetet den højlærde
hoffet den GYLDNE RIDDER, 394 sed ordinis
Crucis sanctæ et aureæ, Pectori affixæ candido
Cultissimo virtutum omnium habitaculo
Et domicilio illustrissimo
Jnsignibus aureæ crucis
perpolito
Ceu
Novi Jesu Christi Testamenti Urim et Tummim,
Stigmate Domini Jesu in Corpore,
Suspensâ, suspensi Christi hæderâ, tesserâ:
Ostendente et demonstrante
Præsidiarium Crucis Christi militem
Bajulum Crucis Christi pro Ecclesia incomparabilem
Detestatum odio irreconciliabili Hostes Crucis Christi invidos
nec scire avidum
Qvicqvam ad salutem aliud, qvam affixum Cruci Christum
adeoque consecutum
Gratiam et pacem per Crucis Christi sangvinem.
Erige Crucis Bajule
Lætare, Gloriare, Triumpha
De tam splendido salutis æternæ symbolo:
Aspice atque intuere
Qvatuor Crucis tuæ brachia cum centro ejus medio
Distincta, expressa, depicta
Augustis hisce titulis

Qvod qvale et qvantum onus
pectus aggravet tuum!
Hem! onus pium, Augustum, religiosum et gloriosum!
Qvod gestas gestiens
Velut Joseph pro fratribus; Mardochæus pro Conterraneis
Nehemias pro Patria 395 men af
det hellige og gyldne kors' orden, fæstet til det snehvide bryst
en i alle dyder højtdannet bolig,
og såre berømmeligt hjemsted,
afrundet med
det gyldne kors' tegn
ligesom
Urim og Tummim for det ny testamentes Jesus Kristus,
brændemærket på den Herre Jesu legeme,
den hængende seddel, den hængende Kristi ærekrans,
der viser og påviser
at den, der fører forsædet som Kristi korsridder,
som Kristi kors' for kirken uforlignelige lastdrager,
med uforsonligt had afskyr Kristi kors' misundelige fjender,
og at den begærlige ikke véd
noget andet til frelse end Kristus fæstet til korset,
ja endog har opnået
nåde og fred ved blodet fra Kristi kors.
Fat mod, du korsets lastdrager,
glæd dig, vær stolt, triumfér
over et så pragtfuldt tegn på den evige frelse,
betragt og se
dit kors' de fire arme med centret i dets midte,
smykket, afbildet, aftegnet
med disse ærværdige indskrifter:

At en sådan og så stor byrde
kan tynge dit bryst!
Se dog! en from, ærværdig, gudfrygtig og glorrig byrde!
som du skal bære i glæde,
som Josef for sine brødre, Mardokai for sine landsmænd,
Nehemias for fædrelandet, 396 nullus immemor
Tuum esse vigilias agere atque excubias
pro felicitate, incolumitate et salute
Patriæ, Ecclesiæ, Academiæ:
Pro te autem vigilias iterum acturos et excubias
Vigiles piorum gemitus, assidua bonorum suspiria
Devotissimus Clientium preces
Qvippe cum
Vinculis fidei et Religionis te sibi incarcerat Ecclesia
Vinculis Virtutis et Meritorum te sibi agglutinat REGIA
Vinculis Musarum et literarum te sibi obstringit Academia
Vinculis Pectoris ad auxiliandum promptissimis Tu tibi
totam devincis PATRIAM
Oh expassum in bonos omnes benivolentiæ vexillum
Qvapropter tibi omnes apprecantur intime
Cum Cruce Coronam
Coronam gratiæ divinæ: Coronam gratiæ Regiæ
Coronam favoris omnium
Ut colluceant Crucis tuæ internitentes radii

Ecce quinque Characteres et crucis tuæ ornamenta
Quinque vulneribus Christi exculta et exsculpta
Cujus cruore
Exemptus vinculis mortalitatis
Et expeditus Carcere terreni tabernaculi
Coronaberis Corona
Vitæ, Gloriæ, justitiæ
Jn æternum Augustus. 397 ingen skal glemme,
at det er din pligt at bevogte og holde vagt over
fædrelandets, kirkens, universitetets
lykke, sikkerhed og frelse:
Men at de frommes årvågne suk, de godes vedholdende suk
dernæst skal vogte og holde vagt for dig,
den frommeste af klienter i bøn,
da jo
Kirken fængsler dig for sig med troens og fromhedens bånd,
Kongemagten fæstner dig til sig med dyds og fortjenesters bånd,
Universitetet binder dig til sig med musers og videnskabers bånd,
Hele fædrelandet vinder du for dig med bånd over det bryst,
der er såre redebont til at hjælpe
på grund af velviljens fane, udbredt mod alle gode.
Derfor beder de alle inderligt for dig
til kronen med korset,
kronen af Guds nåde, kronen af kongens nåde,
kronen på alles gunst,
at de lysende stråler fra dit kors må skinne

Se da de fem egenskaber og prydelser i dit kors,
udarbejdet og udhugget efter Kristi fem vunder,
ved hvis blod
du, der er udfriet af dødens bånd
og frelst fra det jordiske tabernakels fængsel,
skal krones
med livets, ærens, retfærdighedens krone,
ærværdig til evig tid.

398