Alle forekomster
↩ Da aabnedes en Dør, og Frøken Maren Ged, fulgt af to Skaffersvende, der frembare et dækket Davrebord, traadte ind i al sin ungdommelige Pragt og Herlighed. Det var ikke den Gyldenstykkes Hue paa det sorte Haar, ikke den røde Fløiels Bulle, løseligt med Sølvlænker snøret foran den fyldige Barm, ikke det sorte stribede Atlaskes Skjørt, ikke de smaa, sølvspændte Skoe, der virkede som en Trolddom paa de unge Mænd; nei, den freidige, friske Mund og de kjække, tindrende Øine var det, som nedsloge enhver Betænkelighed. Efter denne Aabenbarelse, der i dette Øieblik forekom dem aldeles ny, tykkedes Intet dem umuligt. Begge greb, som ved eet Huskud, hver een af den gamle Herres Hænder og hviskede med sagte, men fast Røst: »Hr. Ridder! jeg vil opfylde Betingelsen!«