Winther, Christian Uddrag fra RISTESTENEN

Hr. Eiler Ged var netop kommet hjem fra sin Reise. Det var ved Middagstid. Han stod endnu i Borggaarden paa Nordfeld ved sin Hest og modtog Meldinger af og uddeelte Befalinger til flere af sine Folk, som havde omringet ham. Da hørtes i det Fjerne Klangen af Trompeter og Pauker, og lidt efter saae man et Tog langsomt og høitideligt bevæge sig op ad den store Linde-Allee, der førte op til Nordfeld. I Spidsen red to pyntede Trompetere og en Paukeslager, hvilke blæste og trommede af alle Kræfter. 345 Efter dem fulgte en svær Bondevogn paa fire høie Hjul, bespændt med et Par brogede Qxer; og tilsidst kom Mikkel Boel og hans Søn, Borgermester Claus Boel, hver paa sin stadselige Hest.