Winther, Christian Uddrag fra RISTESTENEN

Ved dette Syn straalede Hr. Eiler Geds begjærlige Øine med Henrykkelsens Glands. Han saae sig om, fik Øie paa sin Datter, der stod smilende nær hos ham, greeb hendes og Borgermesterens Hænder og trak dem ind paa den glimrende Dynge, og her, staaende midt i Guldet, føiede han deres Hænder sammen, idet han sagde: »Her trolover jeg for Guds Aasyn og i disse gode Mænds Nærværelse Dig, min Datter, Frøken Maren Ged, med strenge Hr. Borgermester Claus Boel! Min og Herrens Velsignelse hvile over Eder. Amen!«