Winther, Christian Uddrag fra Poetiske Skrifter

I Begyndelsen af Digtets fjerde Afsnit hentyder Winther til sin historiske Kilde (»I gamle Slægtebog det staaer«), som han i Anmærkningerne til »Nogle Digte« meddeler er den saakaldte Holger Parsbergs Slægtebog, 1671 (se om denne William Christensen: »Nogle Bemærkninger om Slægtebøger« i »Personalhist. Tidsskr.«, 7. R. IV). Det af Winther benyttede Sted lyder: »Hr. Peder Axelsøns (Thotts) Datter, som hedde Fru Kristine, hun var tvende Gange gift; for hendes første 356 Giftermaal da var der megen Klammeri, thi hun var Hr. Holger Munk trolovet af hendes Slægt og Venner, men Kongen og Dronningen tog hende med Magt fra hendes Villie, og nøde hende til at have Een, hedde Jep Muus, hvilken var ikke af saa høi Stamme. Efter hende er kommen det Ordsprog, man siger: »Arte dig Kobbernagle, du ligger udi Guld lagt«. Thi hun gav ham en Guldring, laae en Kobbernagle udi fæst. Med denne Jep Muus fik hun to Børn; de døde strax, og det var hende kjært. Siden slog Hr. Holger Munk ham ihjel, og fik Fru Kirstine (Ny kgl. Saml. Fol. 772 Side 8-9)«. Dronning Margrethes Karakter og Godspolitik mod Adelen er skildret efter Huitfeldts Krønike, hvori det hedder: »Med Adelen haffuer hun faret noget hart, huilcket kom, for det Oprør skyld, som de haffde giort imod hendis Herre Fader. Hun haffde ført it Ordsprock: Hun skulle skudde Ablen / stemme Becken / oc bryde Beggerit / som vaar tre fornemme Slecter her udi Riget paa den tid / de Abildgaarde, Limbecke oc Beggere / huilcke hun vilde fornedre / som hun oc holt dennem. Ellers vaar hun en lofflig, skarpsindig, snild oc vijs Førstinde, udi hues som hører til Regi " mente oc Regering. Hendis Herre Fader sagde, at Naturen skulle faret vild med hende, hun skulde bleffuet en Karl, men bleff it Qvindfolk.«