Winther, Christian Poetiske Skrifter

TRÆSNIT.

»Digte« (1828) indeholdt under Fællestitlen Træsnit følgende elleve Digte: »Vignet«, »Hans og Grethe«, »Steffen og Anne«, »Henrik og Else«, »Jørgen og Trine«, »Johan og Lise«, »Christen og Lene«, »Svend og Inger«, »Asbjørn og Thora«, »Martin og Marie« og »Erik og Ellen«. Til denne Gruppe føjedes i »Digte, gamle og nye« (1832) yderligere to: »Rudolf og Bertha« og »Jacob og Lone«.

Om Digtenes Karakter og Navnet »Træsnit« har Winther udtalt sig i et Brev til sin Studenterkammerat Visby (30. Marts 1822): »Du lægger mig mine Træsnits Uregelmæssighed i Formen til Last? Men jeg troer at kunne forsvare det; jeg har skrevet Versene saaledes og ikke anderledes, deels fordi jeg derved vilde antyde, at det kun er Skizzer, noget ubetydeligt, - Træsnit, og deels fordi jeg ved denne Varietæt i Rythmus søgde at forebygge Monotomie, der ved disse lange Vers er vanskelig at unoU gaae; - læses de kuns rigtigt, saa vil der sjeldent findes Feil mod Qvantiteten, forsaavidt samme er bestemmelig i det danske Sprog.« (»Breve fra og til Chr. Winther«, Side 11). I Liunges Nytaarsgave »Juletræet« (udkommet December 1821) var offentliggjort »Johan og Lise« og »Jørgen og Trine«. I en Anmeldelse heraf i »Dansk Literaturtidende« 342 var Winthers »danske Idyller« omtalt og der var anmærket over, at »det dansende Metrum, som Oehlenschlager først bragte igang paa Dansk efter Niebelungenlied, stundom falder lidt for langt eller for ujævnt«. I et andet Brev til Visby (7. Oktbr. 1822) skriver Winther: »Jeg har af og til ikke kunnet afholde mig fra at skrive enkelte Træsnit, som du sagtens ikke kan lide; thi Versene ere ligesaa raae, som de første, at see til ....«

Endelig kommer Winther saa sent som 1872 tilbage til Træsnittene i Anledning af en illustreret Udgave af dem, der kom hos Reitzel. Han skriver til F. L. Liebenberg: »To Udsættelser har jeg alt ineddeelt Reitzel: for det Første har han udeladt det smukke gammeltydske Motto, som angav Digtenes Characteer, og for det Andet burde Titelen været: »Træsnit«. Digte af C. W. Med Tegninger etc. etc.; thi jeg har jo ikke skaaret i Træ, men kun givet Versene hiint BeskedenhedsNavn.«

1 Wo sich vier Arme geschlieszen in ein Hvor fire Arme lukker sig i eet, paa sødere Glæde skinnede Solen aldrig ned - der trykkes to Hjerter saa tæt, at intet Blad, nok saa tyndt, kunde finde Plads derimellem. Christian von Hamle, tysk Minnesanger, levede omkring Midten af det 13. Aarh. Winthers Citat er taget fra anden Strofe af det af hans Digte, der begynder »Mit frölichem Leibe mit Armen ummefangen [se »Minnesinger« udg. af F. H. v. d. Hagen 1838, I, 112-114 og IV, 118]. Digtet havde været trykt i Tiecks »Minnelieder«, hvorfra Winther maa have kendt det [se »Minnelieder aus dem Schwäbischen Zeitalter neu bearbeitet und herausgegeben von Ludwig Tieck« 1803, Side 158-159].

3 Vignet (Købelev, 1822).

3 Battist fintvævet Lærred, Kammerdug.

4 Ducs Hertuger.

6 Hans og Grethe (Regensen, 1820).

7 Bulle med Sølverlænken paa Bul eller Bulle er paa Sjælland og de sydlige Øer et Livstykke eller Trøje. Til Stads snøredes den sammen over Brystet med 343 Sølvlænker, krydsvis, gennem store Sølvhanke, der var syet i Bullen, til Hverdags hægtedes den blot De korte Ærmer i Særken eller den strikkede Undertrøje, der bares under Bullen, lod Underarmen ubedækket. Skørtet [o: Nederdelen] var ret kort, saa ikke blot Fødderne, men ogsaa den nederste Del af Smalbenet saas.
Kræet Dyrene, især om Hornkvæget (Kreaturene).

8 Steffen og Anne (Købelev, 1824).

8 med Blomster i Kruus. Smlgn. Feilbergs »Dansk Bondeliv« (I, 64): »I Vindvet staar der Urtepotter med allehaande »Roser«, saasom Kristi Blodsdraabe, Kantøffelroser, Semperfi m. flL, som tit er plantede i revnede Thepotter eller Ølkrus o. s. v.«

9 kunstige kunstfærdige, sindrige, velsk italiensk.

12 smigrende kælne, yndige, som smigrer (behager, kildrer) Øret.

13 Bidstrupgaard den bekendte Sindssygeanstalt paa Sjælland ved Birkerød. 1816 blev Gaarden indrettet tit Sindssygeanstalt og Fattighus. Først senere (1856) flyttedes Skt. Hans dertil.

13 Henrik og Else (København, 1825).
Digtet har ingen historisk Hjemmel. Om Motivet: Ordkampen mellem Ridder og Jomfru, se Noterne til »Johan og Lise«

13 Liljevand egl. Liljevond, Liljestengel, om den ranke og smekre unge Kvinde, bold brav, gæv. smidske smaale, smile, oftest med en Bibetyd. af let Spot.
Guldgaasen den forgyldte Vindfløj i Form af en Gaas, som Valdemar Atterdag til Spot for Hansestædernc havde anbragt paa Taarnet af Vordingborg Slot (Gaasetaarnet). Urtegaard Have.

15 hængende Karm gammeldags lukket Karet, hvis Fading hænger i Remme. Tillie Brædegulv. Malvasier sød græsk Vin, opr. fra Malvasia di Romania paa Korea.
Klaret Rødvin. Herreskjold adeligt Skjold og Vaaben. I Analogi hermed har Winther dannet Ordet Herre: sværd Riddersværd. Dyrendal stort tungt Sværd, opr. Navnet paa Rolands Sværd.

344

16 Fad Vinfad. Viinmost Druesaft, egentlig om ny (endnu ikke tilstrækkelig gæret) Vin. Her brugt blot i alm. Betyd. Vin.
l Skjoldet springe Løver, og Hjerter staae i Brand hentyder til det danske Konge- og Rigsvaaben. Indtil det 14. Aarh. bestod det kun af et Skjold med tre Løver over hinanden, ind imellem hvilke var anbragt smaa røde Figurer, der er blevet opfattet som Hjerter. Smlgn. Winthers Digt »Det danske Rigsvaaben«, en af hans Krigs-Sonetter:

Den hytter sig vel nok, den gode Løve!
Som før, den ogsaa nu vil staae sin Prøve,
Omsværmet som den er, af stærke Hjerter.

17Jørgen og Trine (Købelev, 1821).
Tidspunktet for Digtet er Napoleonskrigene. Slaget ved Sehested i Sønderjylland stod den 10. Decbr. 1813.

17 Kaske Hjelm, som den brugtes af Rytteriet. Pallask stort Ryttersværd med lige Klinge.

21 Johan og Lise (Købelev, 1821).
Det historiske Tidspunkt for Digtet er Frederik den Fjerdes Tid. I Sommeren 1701 var den spanske Arvefølgekrig udbrudt. Frederik den Fjerde undgik at slutte sig til nogen af Parterne, men tog for saa vidt Del deri, som han mod store Pengegodtgørelser overlod 8000 Mand til Kejser Leopold og 12000 Mand i engelsk og hollandsk Tjeneste. Det er med et saadant hvervet Regiment Ryttere, at den unge Junker i Winthers Digt skal deltage i Krigen under Mariboroughs, de AUieredes Overfeltherres Faner. De danske Tropper indlagde sig megen Ære og bidrog til Sejrene over de franske Tropper, bl. a. ved Hochstädt (1704) og ved Malplaquet (1709).

Digtets Motiv: Ordkampen mellem Ridder og Jomfru, kendes mange Steder fra. Nærmeste Forbillede er den folkelige Vise »Junkeren og Bondepigen« (R. Nyerups »Danske Viser fra 16. og 18. Aarh« II, Nr. 23), hvor Grethe afviser Junkerens Kurmageri som blot »Kaarsvil og Abespil« og forbliver tro mod sin Hans.

345

22 Nørrebye brugt som alm. Landsbynavn uden Tanke paa noget bestemt Nørreby.

23 gammel Øl (eller Gammeltøl), særligt stærkt Øl, som man faar ved at lade Øllet henligge paa Øltræerne, indtil det bliver syrligt.

24 Tøsen bruges hos Almuen i Sjælland uden nedsættende Betydning, lig Pigen.
Brud Fæstemø, forlovede.
Lærkespid opr. Spid til at stege Lærker paa. Her brugt spøgende og haanende om Junkerens Kaarde (eller Jagtkniv). Smlgn. Brugen af Smørstikker om Sabel.

25 Cartovernes Spil Kartove betød opr. en særlig Slags af mindre Kanoner, men bruges i Poesien i alm. Betydning Kanon, Kanonskud.
Atterklang
Ekko, Genklang

26 Christen og Lene (Købelev og København, 1824).

26 Bilæggerovnen med det store Messingfad Bilæggerovne kaldes de gammeldags Ovne, hvori der indfyredes fra Rummet ved Siden af. Bønderne holdt længe fast ved de gamle Bilæggere. Oven paa Ovnen var gerne anbragt et blankt Messingfad støttet mod Væggen. Se Billede af Stue fra Kallundborgegnen i Feilbergs »Dansk Bondeliv« (Fig. 23), her ses en Jærnbilæggerovn med Messingfad oven paa.
Troldestueskov N. Bøgh oplyser (11,89): »Troldestue Skov, som ikke længer er til, skal have ligget ved Maribo Sø.« I P. Rodes »Laalands og Falsters Historie« (paany udgivet af L I. F. Friis 1859) omtales et Gravkammer, der kaldes Troldestuen, beliggende lige ved »Enden af en smal, nu til Eng forvandlet, Viig af Marieboe Sø, der sk j ærer sig ind mellem Engestofte og Rævshale.« Navnet bevares endnu i de tæt ved liggende »Troldestuhuse« (Side 317). Noget stedligt Sagn, der kunde ligge til Grund for Handlingen i Winthers Digt, har Udg. ikke kunnet finde, saa det er sandsynligvis Winthers frie Opdigtelse.
en Aas til den engelske Ploug Den engelske Plov, 346 Svingploven, afløste i de første Aartier af det 19. Aarh. den gamle Plovtype, den saakaldte Hjulplov.
Aasen er det lange Træ, hvori Langjernet befæstes.

27 læne gengiver den lollandske Udtale af linde aabne paa Klem. curassig modig.

28 Liin Tørklæde. Schabrak stort Stykke Klæde, ofte pragtfuldt udsmykket, der lagdes over Saddelen.

29 vov slet, ringe, kraftløs.

30 Solhat For at beskytte sig mod Solen anbragtes oven paa Huen en »Solhat«, der bestod af et stort aflangt Stykke Pap, overtrukket med Kattun eller malet og fernisseret; den holdtes fast af et Par Baand, der knyttedes i Nakken. Over Pap-Solhatten var ofte bundet et stort Klæde for at holde paa den: Solklædet.
Fra det han var i Frankrig Tidspunktet for Digtet er Napoleonskrigene. 1816-1818 laa danske Tropper, 5000 Mand, i Nordfrankrig som en Del af den Sikringshær, de imod Frankrig forbundne Magter holdt staaende indenfor den franske Grænse. Se Vaupell: »Den dansk-norske Hærs Historie« (II, 406).
en broget Malkekrands en udstoppet Ring til at lægge paa Hovedet som Underlag for Malkebøtten. Den var betrukket med sammensyede Klude (se J. S. Møller: »Folkedragter i Nordvestsjælland« (1926, Side 98).

31 Mikkelsdag 29 September, opkaldt efter Ærkeengelen Mikael.

Flensborgersteen gule, brændte Mursten, opr. fabrikeredes de i Flensborg.
Galt kastreret Orne, Fedegalt (Dialekt).
af Ny fra Grunden af (modsat: ombygge).
Alhuus i lollandsk og falstersk Dialekt Betegnelsen for Stuehuset, Stuelængen paa en Bondegaard.

31 Svend og Inger.
Skrevet Sommeren 1826 i Lyngby (N. Bøgh II, 88). Digtets to mandlige Hovedpersoner er Svend Poulsen, nu gennem Carit Etlars Roman kendt af ethvert Barn under Navnet Gøngehøvdingen, og Kaj Lykke, en fornem Adelsmand, Herre til Rantzauholm (Jylland) 347 og Gisselfeld. I Historien er han blevet berømt paa Grund af den store Proces, der endte med hans Domfældelse for Majestætsforbrydelse og Henrettelse in effigie, da han forinden var flygtet ud af Landet.

Foruden almindelige Danmarkshistorier (Holbergs) har Winther som Stofkilde brugt Nyerups »Efterretninger om Frederik den Tredie«, hvori meget nyt Stof om Svend Poulsens, men ogsaa om Kaj Lykkes Deltagelse i Krigsbegivenhederne paa Sjælland (PræstøEgnen) i 1657-59. Endvidere maa han have brugt Fr. Sneedorffs »Forelæsninger over Fædrelandets Historie«, da Sneedorff er den eneste, der har den Vanation af Historien, at det var en Præstekone, som Kaj Lykke var forelsket i. (I Winthers Planer nævnes blandt Personerne en Præstekone), efter den almindelige Fremstilling var det »en vis gift AdelsFrue« (Casper Rothe). Sneedorff skriver (II, 194): »Kaj Lykke var een af de rigeste og tilligemed den smukkeste Adelsmand i Danmark, da han ejede 13 Godser, og var saa smuk, at det blev til -Ordsprog:

Enhver skjøn Jomfrue hun ønsker sig,
Gud give Kaj Lykke vil have mig.

Dette gjorde ham stolt; skjønt han var gift, skrev han en smuk gift Præstekone et Brev til, hvori han udbad sig en Gunst af hende, som han forsikkrede det allerfornemste Fruentimmer i Landet [o: Dronningen] ikke vilde nægte ham.« Derefter nogle faa Linjer om Dommen og om, at han undveg Riget.

Derimod er der intet i Winthers Planer og Træsnit, der nødvendigt gaar tilbage til Casper Peter Rothes »Brave danske Mænds og Qvinders berømmelige Eftermæle« (1753), paa Winthers Tid Hovedkilden til Kaj Lykkes Historie. Et stort Bidrag til Svend Poulsens Historie havde tidligere været trykt i »Ny Minerva« for December 1807 med Titlen: »Bonden Svend Poulsen«. Dets Forfatter var Sognepræst for Jungshoved Menighed P. D. Faber. Nyerup havde benyttet det 348 og citeret det udførligt, saa Winther behøver ikke at have kendt Fabers egen Fremstilling. Ideen til Intrigemotivet har Winther faaet fra Visen »Skalkeraad«, trykt i Nyerups »Danske Viser« (II, Nr. 53). Til Sammenligning sættes de Strofer, Winther har benyttet:

Der stede to Skalke og tænkte Raad -
Ja, hvad skulde man tænke?
De vilde til Møllerens Datter gaae.
Foroventil var hun Mø, forneden var hun Enke.

Og hvad har du i Sækken din ?
Jeg haver Rug og Hvede fin.

Da sæt din Sæk hos min Datters Seng!
Der kommer ingen Rotter til den.

Se videre Indledning, II-III.

33 Brud forlovet Kvinde, Fæstemø.

34 Qvindekarl kvindagtig, fejg Person.
sit eget Haresind Nyerup fortæller: »Under 10de December staaer i Kongens Brev til Cay Lykke disse mærkelige Ord, at uagtet det for nogen Tid siden var befalet, at hans Regiment til sine forordnede Poster ved Vordingborg og andensteds skulde marschere, var endnu ikkun eet Compagnie deraf fremkommen« (»Efterretninger«, 50).
Kong Fredrik i sin Rede langt heller vilde døe hentyder til Kongens bekendte Ord under Københavns Belejring.
Bøhmerne er' gangne til Byens store Kro kejserlige, Polske og Brandenborgske Lejetropper havde hjulpet de danske Soldater. Naar Winther af de fremmede Krigsfolk særligt nævner Bøhmerne, skyldes det maaske, at Schiller i »Wallensteins Lager« havde gjort Bøhmerne mest kendte af de tyske Soldater. Bøhmerne og Kroen (vel gamle Tapernøje Kro) er overgaaet som Detaljer fra den større historiske Baggrund i Planerne til den oprindelige Digtning.

35 fiffig her uden nedsættende Betydning: skelmsk, klog, 349 livlig. Glas Briller. Sengefjæl et af de to længere Brædder, der sammenholder Sengestolperne.

36 fra Lær staaende Udtryk i ældre Sprog: drage Kaarden (opr. ud af Læderskeden).

37 Drag Slag. Børs Pengepung.

38 Erik og Ellen (Begyndelsen af Vinteren 1827- 28 i Bredgade).
Om den skemtsomme Ide til Digtet har N. Bøgh meddelt følgende: »I Kjøbelev Præstegaards Lo havde en Spaakone forudsagt Margrethe Bloch hendes Fremtids Tildragelser, og Chr. Winther havde da - uden hendes Vidende - ligget oppe paa Stænget og lyttet til; han havde saaledes ogsaa hørt Spaadommen om, hvormange Børn hun skulde faa« (II, 89).

39 taalig taalmodig. hegled Hør se Noter til Første Bind, Side 14.

40 moed moden

42 Midaftensmad det Maaltid, som spises ved Midaften, henved Kl. 4-5. Bullen Stammen (af et Træ). Brad Steg.

43 Stente Trappe over et Gærde, dannet af nogle faa Trin paa begge Sider

43 Jacob og Lone (1832).

43 Tersingeby et opdigtet Landsbynavn.

44 Risp Begtraad, hvormed Skomageren syr.a
Dreil svært, mønstervævet Lærred, især til Dækketøj,Haandklæder o. lign., oftest vævet alene af Hørtraad.
vanded der sit Lærred der skulde af og til øses Vand paa Lærredet, saa blegedes det hurtigst.

45 Jonathan Sauls ældste Søn, var Davids trofaste Ven (1. Samuels Bog). Deres Venskab er besunget i en folkelig Vise (Nyerups »Danske Viser« I, 22). Smlgn. Grundtvig i »Roskilde-Riim« (1814), i Digtet om Bisp Vilhelm og Konning Svend.
Damon sammen med Fintias et berømt Vennepar. De levede i Syrakus ved den yngre Dionysios- Hof.
en deilig Rosen hos ældre Forf. bruges Formen Rosen 350 som ubestemt Form: »Du lystige Rosen« o. lign. (se Lis Jacobsens »Kvinde og Mand«, Side 203).

46 or er som Adjektiv bruges oret om Korn og Mel, der er fordærvet eller skimlet af Fugtighed og Varme. Det tilsvarende Verbum er sjældent.
muldne gøre mullen, skimle. Lærken Brændevinsflasken.

49 Mester Spandrem spøgefuldt Navn for Skomageren, dannet af Betegnelsen for den Rem, som Skomageren bruger til at holde Skotøjet ind til Knæet med under Arbejdet.

50 kløttrer bøder, lapper paa, arbejder saa smaat med,
Saffian fint og blødt Læder af Gedeskind, heje sig pynte sig.

51 Sætte Kammerat, Stalbroder. fixerer holder for Nar, driver Spøg med.