Winther, Christian Poetiske Skrifter

Den vandrende Sanger

124 de lysegule Knopper Frugtraklerne.
Sime tynd Snor, især Halmreb, her: Reb til at binde om Humlestængerne.
Øverstestuen Storstuen, et Rum, der til daglig stod øde, kun møbleret med Kister.
en Skjenk en Drik.

125 En vandrende Sanger omvandrende »Legere« omtales ofte i Middelalderen. Fra først af (i det 12. Aarh.) var de lidet ansete Udlændinge, Gøglere, som spillede paa Strengeinstrumenter eller Pibe; men mod Middelalderens Slutning optraadte de ogsaa som Sangere, og deres Anseelse steg, ved at de nu ofte var Landets Børn og faste Gæster ved Kongernes Hoffer. Se H. Schiick: »Lekare och ballader« (»Samlaren« XII, 1891) og Axel Olrik: »Middelalderens vandrende Spillemænd« (»Opuscula Philol. 1887). Winther har Figuren fra Folkevisen om »Kong Didrik og hans Kæmper«, hvor Folker nævnes blandt Kong Didriks Mænd:

»Der stander i det tiende Skjold
En Fedel og en Bue;
Dem faaer han Folker Spillemand -
Han vilde drikke og ikke sove.«

365

Se videre om Folker Lovmandsen i Indledning XXI og Folkevisen »Folker Lovmandsen og Dronning Helveg«.