I Kongsgaarden
✂
128 Kong Erik d. e. Erik af Pommern.
Gurve Pontoppidan bruger i »Danske
Atlas« i Alm.Formen Gure, men nævner blandt andre Former ogsaa
Gurve (II, 253).
HøieloftsfSal Højeloftet var den øverste og
fineste Etage i en Borg.
den engellandske Frøken Erik af Pommerns
Dronning, Filippa, Datter af den engelske Konge Henrik den Fjerde. Frøken var i Middelalderen Betegnelse for
Kongedøtre eller fyrstelige Kvinder i det hele.
Gemal bruges i ældre Sprog lig Gemalinde,
Ægtefælle.
✂
129 Hagelskur Hagelbyge.
Strange Nielsen Den historiske Hr. Strange
Nielsen til Nørholm nævnes ligesom hans Fader flere Gange hos Huitfeld,
blev Rigshovmester 1480, levede endnu 1498. Han tilhører den bekendte
jydske Adelsslægt Strangesønnerne (se »Danmarks
Adelsaarbog« (1888, Side 63) og Indledningen til Ebbe
Skammelsøn-Visen i »Danmarks gamle Folkeviser«, Nr.
354). Winthers Strange Nielsen er iøvrigt fri Digtning. Se Indledning XXV.
Frøken Ellen ugifte Adelsdamer i Middelalderen
kaldtes i Almindelighed »Jomfru«.
den gamle Dronning Dronning Margrethe.
✂
130 Fruerbuur Kvindebevægelse (smlgn. Fadebur).
den unge Dronning Filippa.
✂ 131 foldet indelukket i en Indhegning, sat i Fold.
✂
132 taalig fredsommelig, taalmodig.
Stød Hindring. At lægge Stød i Vejen for en
(dvs) at lægge Hindringer i Vejen.
✂
133 Holsters Land Kong Erik førte langvarige
Kampe med de holstenske Grever om Sønderjylland.
Liig Odderen Under Aaret 1417 meddeler Huitfeld
(Side 669): »Om Sommeren i dette Aar/vaar Kongen udi en
Rystning til Lands oc til Vands / hand holt lenge 366 Søen / før hand vilde lande. De
kailede hannem derfor en Odder/for hand icke vilde haffve Halen aff
Vandet.«
✂ 136 Spanger Guld eller Sølvspænder.
✂ 138 som hun var To hun var Dobbeltgænger.
✂
141 Ja, bort! ja, han maa bort! Af Skildringen
af Kongens Raseri synes at fremgaa, at Rhitra har beskyldt Strange for
at efterstræbe hende (smlgn. »hendes Ord fandt Vej til
Hjertet«). Men ikke nok hermed, det vilde jo ikke ramme Ellen.
Hun hari derfor bagvasket ham ved at røbe, at der var et Elskovsforhold
mellem de to [»en Tøite« kalder Kongen Ellen]. Saa
var deres Straf sikker. I den gamle »Gaardsret«, som
tillægges Erik af Pommern, findes et Stykke »Om
Jomfrukræncker« med Straffebestemmelser for den Ridder eller
Svend, der forfører en Jomfru i Kongens Gaard (Slot). Straffen bliver
forskellig efter den paagældendes Rang, men fælles for dem er, at
Jomfrukrænkeren skal »bliffæ æræløss oc forswæræ (rømme) s\vo
hans land oc rigi«. (»Gamle danske Love«
ved Kolderup Rosenvinge, V, 35). Loven fortsætter: »oc hun,
som seg lader kræncke oc skammæ, skal rømmæ oc forswæræ drotningens
gard, oc kommæ ther alder meræ oc wære swo skend oc æræløs«.
Ellens Straf er imidlertid ikke blot Bortjagning, men den særlige
Straf, som kaldes Indemuring (se Side 262:
»Indmuret der hun sidder«). Indmuringsstraffen har
Winther kendt mange Steder fra (Thiele, I. T. Becker). Straffen kendes
først lovhjemlet paa Frederik den Andens Tid. Fra Vedel Simonsen (se Indledning, XXI) har Winther
»vidst«, at Kong Valdemar lod Dronning Helvig indmure eller indsætte
paa Søborg Slot som Straf for hendes Elskov til Folker Lovmandsen.
Det er vel dette, der har givet ham Ideen til at anvende Straffen her.
✂ 141 vævede i Lad »væve i Lad« er det staaende Folkeviseudtryk for kunstfærdigt kvindeligt Haandarbejde, Kunstvævning (Lad Guldbræmme, Pyntebaand).
367✂
143 pleier van plejer.
Frueklostre Nonneklostre; i mange af dem var de
fleste af Nonnerne Adelsdamer.