Winther, Christian Poetiske Skrifter

Jøregen og Anna

162 Solklæde se Side 77.
En Huulvei sig krummer fra Møllen kommer hun hurtigl: ned til Stranden og følger saa Vejen langs Præstø Fjord til Klosteret i Præstø.

168 Axelhoved Sogn noget Sogn af det Navn findes ikke nu og nævnes heller ikke i »Dansk Atlas«. Winther vil vel hermed betegne Egnen omkring Axelhoved.
Føring Fødevarer.

169 den væne Brud Brudedragten var over hele Sjælland sort, af Vadmel eller Silke, ikke som hos Winther rød. (Se I. S. Møller: »Folkedragter i Nordvestsjælland« (1926), Side 160). I O. D. Liitkens »Præstøe Amt« (Side 36-37) meddeles om Huen og Haaret: »Bruden bærer her (Sydsjælland) et saakaldet Nakkestykke (dvs) et rundt Stykke Silketøi, der er behængt med Perler og Alt hvad glimre kan, paa Haaret, der er glat opstrøget eller, som det kaldes, flettet i Nakken, og samme Pynt bære alle Brudepigerne«.

169 Skafferne de, som ved Gilder førte Opsyn med Mad og Drikke og forestod Beværtningen og holdt Orden ved Bordet.
Stodderne efter gammel Bondeskik fik ogsaa Landevejenes 370 farende Folk Del i Festen. Smlgn. »Vaabendragerens Ed« (Første Bind, Side 99).

170 Løkke indhegnet Mark.

171 Med lodne Spidser to Hjortens Takker er i den første Tid efter deres Frembrud omgivne af en laadden Hud eller »Bast«.
spored vejrede, mærkede ved Hjælp af Lugten, at nogen nærmede sig.
vexlede gik frem. Ordet er brugt af Winther i en friere, mere alm. Betydning, tilhører egentlig Jagtsproget, hvor det bruges om Vildtets Færden ad dets Veksler ( (dvs) Stier, som Vildtet plejer at følge til og fra Steder, hvor det søger sin Føde).