Paa Herreborgen
✂ 204 Fensmark omtrent 7 Kilometer nordøst for Nestved. (Se Noten i Første Bind, 372).
374✂
Kalkerup og Sipperup Landsbyer i Fensmark Sogn.
blomsterklædte Maitræ Winther skildrer her den
gamle Bondeskik »at ride Sommer, i By«, dog synes
han i sin Skildring af »Sommer i By-Stadsen« at have
indblandet Træk fra en lignende gammel Skik
»Fastelavnsstadsen«, hvor det lystige Element kommer
til, med Drenge udklædte som Piger og en Bajads eller Nar
»hvis Bestilling var i Forening med øvrige Kollegaer at more
Folk med al Slags Spas og Kommers«. Se P. Jensen:
»Snesere Sogn« (452-458).
Mai-Greven Karlenes Fører kaldtes Majgreven, han
havde to Kranse anbragt paa Kors over Skuldre og Bryst, hvoraf den ene
var tiltænkt den af Pigerne, han kaarede til sin Majinde (Majbrud, Majgrevinde).
Rønning Molbech forklarer det i sit
Dialektleksikon: »i Lolland og Falster (og Fyen?) Mønning paa
et Huus«. Rimeligvis har Molbech som Kilde haft Winthers
Samling af lollandske og falsterske Ord. Se Indledning XIII. Winther rettede det i de senere Oplag til Mønning. Sognefogeder fandtes endnu ikke paa
Erik af Pommerns Tid.
Holmegaard Herregaarden Holme eller Holmegaard,
der ligger for Enden af den store Porsmose tæt ved Fensmark (Første
Bind, 364).
✂ 205 Hr. Iver Bugges Godtøl Toget drog fra Gaard til Gaard og blev trakteret, hvor det kom ind. Nogen »Iver Bugge« har aldrig ejet Holmegaard.
✂ 206 i en vanlig Dragt (dvs) i en Adelsmandsdragt.
✂ 208 grimet sværtet.
✂ 209 Voldermisse eller Valborgmesse (»Skøn Valborgs Dag«), den 1. Maj.
✂ 209 dette børstede Sviin se Noten til Side 231.
✂
210 Det første Kys jeg tager, det hører mig jo til
Hentydning til Herremandens gamle Ret til at tilbringe Brudenatten
hos Godsets Kvinder, den saakaldte »jus primae
noctis«.
I »Studiebogen« (Side 40)
har Winther noteret ned: »Jus primæ noctis. Suhm D. H. I. p.
215, IV p. 769.« Det er fra Vedel Simonsens »Danske
Slottes Bygningshistorie«, 375 hvor der (Side 50) læses: »Selv til den i
de sydlige Lande saa berygtede første ~Natts Rett
hos Vasallernes Brude findes fleere, skjønt som det synes,
fabelagtige Spoer her i Norden (f. Ex. D. H. I. p. 215, IV, p.
769).«
✂ 210 mussig gnaven.
✂
211 Mørkestuen I
»Studiebogen« (Side 42) har Winther noteret fra den
ovennævnte Afhandling af Vedel Simonsen »Porttaarnet brugtes
som Fængsel - kaldtes Mørkestuen.«
Fant Landstryger. Gant
Løjer, Kommers.
✂ 212 Ladegaarden Avlsgaarden. Winther tænker sig Ladegaarden liggende tæt ind til Hovedgaarden, blot adskilt fra den ved Grave, Vindebro og Port (Vedel Simonsens Afhdl. Side 60) og Ladegaard og Staldgaarden forenet, som det var Skik i nyere Borge (Simonsen, 67). Disse Bygninger udgjorde den saakaldte »Forborg« (Simmonsen, 68).
✂
213 den indre Borggaard den aabne Plads omgivet
af Hovedbygningen (Borgen) med dens Fløjbygninger.
Madsvend Kok.
✂ 214 gjenned jagede, drev
✂ 215 Vase Vej over en Mose, lavet af Risknipper eller lignende