I Riddersalen
✂ 284 Han mindedes den følgende Skildring af Erik af Pommerns Liv bygger paa almenkendte historiske Træk. Holberg skriver i »Danmarks Riges Historie« (I, 591): »Saaledes forfuldte Ulykken ideligen denne Konge, besynderligen til Søes; thi, enten han gjorde Vinter- eller Sommer-Reyser, saa kom han kun med den halve Flode tilbage.« Fr. Hammerich skriver i »Danmark under de nordiske Rigers Forening« (I, 1849, Side 67): »Hvor han viste sig, gik Alt imod, selv Naturen var fjendsk, og Storm og Uveir forfulgte ham.«
✂
285 fromme Vandring Om Kongens Pilgrimsrejse
(1424), paa hvilken han blev genkendt i Jerusalem og maatte løskøbe sig
for store Pengesummer fortæller Historikerne 379 fra Huitfeld og opefter. Erik
blev dog ikke fængslet og det var ikke de Holstenske Grever, der stod
bag Svigen, men en Østerlænding, der havde set ham hos Kejser
Sigismund, og som »viste hand vaar en Konge offver 3
Kongeriger / den affcontrafeyet hannem tilforne / førend han affdrog j oc sendte til sine bekiente udi Syrien j oc Soldanens Land hans Contrafeye«
(Huitfeld I, 711).
Syd for Bider strømmen de Holstenske Grever.
Smlgn. Side 133.
✂
287 hvad Fædrene har havt Sønderjylland.
brøster slaar fejl, svigter.
✂
288 Frammers Forstue, Forsal.
I Vedel
Simonsens Afhandling om »Danske Slottes
Bygningshistorie« beskrives Hovedbygningens Indre, nederst
Kælderen og i næste Etage »Gang med Forstue, altsaa den i
Kæmpeviserne saa kaldte Tillie (Tydskernes Diele) .... hvorimod bemeldte
Forstue .... i Almindelighed ellers kaldes Frammers eller Fremmers (Side
99-100).
aabned Svenden Døren I ovennævnte Afhandling
(Side 98) fortæller Vedel Simonsen, »at der i Middelalderen
synes under Navn af Dørsvend at have været en egen Oppasser beskikket
til at bevogte samme ((dvs) Indgangsdøren)«.
✂ 289 Marsk og Befalingsmand Jens Due (se Side 183, 372) var ikke Marsk. Han var Befalingsmand paa D uborg i Flensborg, der rimeligvis er opkaldt efter ham.
✂ 292 Bruddet paa Freden i hans Gaard De første fire Kapitler i Erik af Pommerns Gaardsret (smlgn. Noten 141, 366) indeholder Straffebestemmelserne for de forskellige Former og Grader af Brud paa Freden i Gaarden (Slottet). Paragraf 14 handler om Undsigelse: »Hvo som annen undseyer rymmæ myn herre konings gard och komme aldrich for hans oghen oc hafue uwenskap.«
✂ 293 axlede sin Kaabe lagde Kaaben tilrette om Skuldrene.