Winther, Christian Uddrag fra Mathildes HÆnder

↩

14.

Jeg veed - hvad tidt jeg grunded paa -
Hvoraf det dog vel kunne komme,
At de er begge lige smaa,
Og lige bløde, lige fromme:
Som Tvillinger, de begge to
Nød lige Tugt i Sorg og Gammen,
Og hist i Templet see vi jo,
De holde deres Andagt sammen.