Wied, Gustav Uddrag fra DIGT OG VIRKELIGHED - Livserindringer

Der stod i Bryggerparken lige udenfor Nakskov en mægtig Vandpost. Og under dennes Straale lod vi os i Regnvejr gennembløde. Hvorefter vi, vaade som druknede Mus, stillede i Skolen og blev hjemsendte af den omsorgsfulde Bestyrer, der nærede Bekymring for vort Helbred. Og derefter vendte vi triumferende hjem, vaade, men skinnende af Retfærdighed og i Overensstemmelse med Autoriteterne. Paa den Maade kneb vi os mangen herlig Fridag.