Wied, Gustav Uddrag fra DIGT OG VIRKELIGHED - Livserindringer

Min eneste Søster hed Dagmar Alexandra, opkaldt efter de to Prinsesser. Vi holdt allesammen meget af hende, og hun var ogsaa en storartet Pige, modig, dristig og ærlig. Men hun havde heller ikke en eneste Veninde, og her er rimeligvis Grunden til, at hun ikke blev ødelagt. 35 Hun og jeg byttede undertiden Klæder og red ud paa Visit; hun var i det hele taget altid sammen med os Drenge og var mere Dreng end Pige. Dette holdt Tante Thora ikke af; hun lukkede hende inde, for at hun ikke skulde blive ødelagt af "de vilde Drenge". Men vi trak hende i Triumf ud af Vinduet og bortførte hende.