Wied, Gustav Uddrag fra DIGT OG VIRKELIGHED - Livserindringer

↩ Legede vi Hest, skulde vi altid hen foran Moders Vindue og vise, hvor flot vi var kørende. Eller jeg kunde tage en af Pigernes Kjoler paa for at være en Kælling, som havde faaet et Barn - saa skulde jeg hen til Moder og have gode Raad med Hensyn til Barnets Pleje. I alt, hvad vi foretog os, spillede Moders Vindue den største Rolle, og jeg kan slet ikke tænke, at det Vindue ikke havde været.