Wied, Gustav Uddrag fra DIGT OG VIRKELIGHED - Livserindringer

↩ Første Gang han fulgte mig helt ind til Byen, og jeg maatte knipse ham væk fra mit Tornyster, da jeg gik gennem Skolens Port, var jeg grædefærdig, thi jeg anede jo ikke, hvornaar jeg skulde se David igen. Jeg søgte ham i Frikvarteret, men han var der ikke. "Du faar ham aldrig mer' igen", trøstede mine Kammerater mig. Men da jeg kom hjem om Aftenen, sad David sjæleglad paa Ladetaget.