↩ Den Pige, jeg elskede længst og højest, var Thyra Jensen. Jeg naaede hende kun til Skulderen, aa, men hun var dejlig! Hun var sorthaaret, og naar hun var paa Bal, havde hun Haaret løst ned ad Ryggen. Og hun var i hvid Kjole med højrødt Livbaand, stor Sløjfe paa højre Skulder, lille Sløjfe paa venstre Skulder. Vi førte altid Ballerne op sammen, og vi skænkede hinanden vore Kotillonsordener, saa hun maa vel ogsaa have været indtaget i mig. Hun blev forøvrigt senere gift med en Landmand, som gik fallit, og det sidste, jeg véd om hende, er, at hun og Manden sammen opførte smaa Proverber paa Kroerne rundt om i Landet.