Wessel, Johan Herman J.H. Wessels Samlede Digte

✂ Side 8, Linie 23.

✂ »Jeg kiender mig for vel til mig at bilde ind,
At hele Verden var udi et Kalve-Skind,
Fordi jeg byttet bort en Elsker for en anden.«

✂ Denne Talemaade, ubekjendt i den her brugte Betydning, har Wessel sandsynligviis hentet fra det danske eller norske Almuesprog i forrige Aarhundrede. Rahbek har efter sin Maade engang prøvet at sætte Talemaaden i Cours igjen, D. Tilskuer 1797 Side 672: »At hele Verden ikke (1) var i eet (!) Kalveskind for det Brænde og Steenkul er en Smule dyre.« - I den vestjydske Dialect siger man lige tvertimod: »Tror du, at Verden hænger i et Kalveskind?«, i den Betydning: troer du, den Ting gaaer saa let?

✂ Om den Hovmodige havde man tilforn den Talemaade: »Han mener, at al Verden slæber efter ham i et Kalveskind« (P. Syv, Ordspr. II, 11 Q); jfr. Helts Udsagn Side 72 om den hovmodige Handelsmand: »Hand har ald Verden selv udi et Kalve-Skind, Hans beste Riigdom dog bestaaer i Veyr og Vind.«

✂ Side 17, Linie 34.

✂ »En tosset Jyde-Dreng maaskee vel turde meene.«

✂ Jyden gjaldt tilforn, især i Norge, for at være enfoldig, og "forekommer saaledes ofte hos Wessel, der har skabt det vittige Ordsprog: Vi ere alle Jyder for vor Herre (Side 113).

✂ Side 22.

✂ »Men Sorgen følger mig, ihvor jeg end vil vandre. Jeg ned i Haven gik etc.« En ypperlig Travesti paa Horatses Klage over Sorgen:

✂ Patria quis exsul
Se quoque fugit?
Scandit æratas vitiosa naves
Cura, nec turmas equitum relinquit,
Ocior cervis, et agente nimbos
Ocior Euro.
(Carmina II, 16.)

✂ Side 24, Linie 20-21.

✂ »Men naar jeg ikke meer seer denne Verdens Dag,
Skal Skiebnen med sit Had vel giøre mig en Smag.«

✂ Ordet Smag i den her brugte Betydning er ubrugeligt og ubekjendt i Norge (J, Aasen); formodentlig er det et Clique-Ord fra Wessels Omgangskreds. --- I det Gyldendalske Optryk af Kiærlighed uden Strømper læses: en Sag, og den første Udgave af Wessels Skrifter 1787, der har lagt dette feilfulde Optryk til Grund, aftrykker ogsaa denne Feil - hvorefter alle Udgaver af Wessél, ene med Undtagelse af P. L. Møllers, have beholdt Ordet Sag, der i nærværende Forbindelse hverken er dansk eller giver nogensomhelst Mening.

✂ Side 25, Linie 25-27.

✂ »Men Skredder meer end Helt; det viser noksom Huden.
Saa længe som han har en Skredder-Plet paa den,
Jeg Helten mindre seer i ham end Skredderen.«

✂ En let Hentydning til den endnu hos Almuen almindelige Beskyldning mod Skræddere, at de lide af Udslet, hvilken Sygdom derfor ogsaa kaldes Skrædder-Liberi (Schneiderkrankheit; »Slig Krebse-Hud har Navn af Skredder-Liberie«, Holberg mindre poet. Skrifter 1746 Side 61).

✂ Side 27, Linie 28-29.

✂ »Saa blev det Sandhed dog, som i et Ordsprog staaer,
At efter Regn og Slud man blide Soelskin faaer.«

✂ Det bekjendte Ordsprog lyder: Der kommer Regn efter Solskin, og Solskin efter

Mulm (P. Syv, Ordsprog, I, .114).

✂ Side 29, Linie 39 flg.

✂ »Saa Børne-Sværmen i en Skole etc.«

✂ Reminiscents af Boileaus Lutrin (tredie Sang, Vers 85 flgg.):

✂ Ainsi lorsqu'en un coin, qui leur tient lieu d'asyle,
D'écoliers libertins une troupe indocile,
Loin des yeux d'un préfet au travail assidu,
Va tenir quelquefois un brelan défendu:
Si du veillant Argus Ia figure effrayante
Dans l'ardeur du plaisir å leurs yeux se présente,
Le jeu cesse'å rinstant, l'asyle est déserté,
Et tout fuit a grands pas le tyran redoute.

✂ Side 35, Linie 26.

✂ »Aal bitter knøe! Han døer! Han Hierte har i Brøstet!«

✂ Ved en overseet Trykfeil' staaer her i Digterens egen Udgave det udanske: Han Hiertet har i Brøstet, hvilken Feil dog allerede Udgaven af 1787 har rettet. Det hedder herefter i Rahbeks, Seidelins og andre Udgaver retteligen: Han Hierte har i Brystet, indtil A. E Boye, der med saa stor Vilkaarlighed heelt igjennem har omgjort Wessels Text, her pludseligt faaer det Indfald at gjenindføre den gamle Trykfeil, hvorefter det i begge hans Udgaver, samt i Udgaven, af 1861, igjen hedder: Han Hiertet har i Brystet (!). Endog P. L. Møller følger her tankeløs efter A. E. Boye!

✂ Side 36, Linie i.

✂ »Hør Mette, hielp mig lidt, Du kan jo Emolletten.«

✂ Emolet, den lille Multiplicationstabel, er endnu et temmelig almindeligt Ord i det norske Bysprog, meest dog i Skolesproget, og forekommer ofte hos norske Forfattere. Ordet er sammensat med det plattydske Maal, Gang, der i det 192 sextende Aarhundrede og sildigere var almindelig dansk, og oftere forekommer i Bibelen af 1550. Holberg siger i Peder Paars (II, i):

✂ Ruus bedre regnede, han førde bedre Pen,
Han sig ey nøye lod, som Storch, med Een maal Een,

✂ hvortil han føier den Note: »Man kunde vel sige: Een gang Een, men det klinger ikke saa vel som paa Plat-tydsk. Omnia græce. Juvenal«. - At Mads vil finde trende gange Tretten i den lille Multiplicationstabel, hører vel med til hans uarithmetiske Heltevæsen.