Wessel, Johan Herman Kierlighed uden Strømper.

Kierlighed uden Strømper.

Side 8, Linie 23.

»Jeg kiender mig for vel til mig at bilde ind,
At hele Verden var udi et Kalve-Skind,
Fordi jeg byttet bort en Elsker for en anden.«

Denne Talemaade, ubekjendt i den her brugte Betydning, har Wessel sandsynligviis hentet fra det danske eller norske Almuesprog i forrige Aarhundrede. Rahbek har efter sin Maade engang prøvet at sætte Talemaaden i Cours igjen, D. Tilskuer 1797 Side 672: »At hele Verden ikke (1) var i eet (!) Kalveskind for det Brænde og Steenkul er en Smule dyre.« - I den vestjydske Dialect siger man lige tvertimod: »Tror du, at Verden hænger i et Kalveskind?«, i den Betydning: troer du, den Ting gaaer saa let?

Om den Hovmodige havde man tilforn den Talemaade: »Han mener, at al Verden slæber efter ham i et Kalveskind« (P. Syv, Ordspr. II, 11 Q); jfr. Helts Udsagn Side 72 om den hovmodige Handelsmand: »Hand har ald Verden selv udi et Kalve-Skind, Hans beste Riigdom dog bestaaer i Veyr og Vind.«

Side 17, Linie 34.

»En tosset Jyde-Dreng maaskee vel turde meene.«

Jyden gjaldt tilforn, især i Norge, for at være enfoldig, og "forekommer saaledes ofte hos Wessel, der har skabt det vittige Ordsprog: Vi ere alle Jyder for vor Herre (Side 113).

Side 22.

»Men Sorgen følger mig, ihvor jeg end vil vandre. Jeg ned i Haven gik etc.« En ypperlig Travesti paa Horatses Klage over Sorgen:

Patria quis exsul
Se quoque fugit?
Scandit æratas vitiosa naves
Cura, nec turmas equitum relinquit,
Ocior cervis, et agente nimbos
Ocior Euro.
(Carmina II, 16.)

191

Side 24, Linie 20-21.

»Men naar jeg ikke meer seer denne Verdens Dag,
Skal Skiebnen med sit Had vel giøre mig en Smag.«

Ordet Smag i den her brugte Betydning er ubrugeligt og ubekjendt i Norge (J, Aasen); formodentlig er det et Clique-Ord fra Wessels Omgangskreds. --- I det Gyldendalske Optryk af Kiærlighed uden Strømper læses: en Sag, og den første Udgave af Wessels Skrifter 1787, der har lagt dette feilfulde Optryk til Grund, aftrykker ogsaa denne Feil - hvorefter alle Udgaver af Wessél, ene med Undtagelse af P. L. Møllers, have beholdt Ordet Sag, der i nærværende Forbindelse hverken er dansk eller giver nogensomhelst Mening.

Side 25, Linie 25-27.

»Men Skredder meer end Helt; det viser noksom Huden.
Saa længe som han har en Skredder-Plet paa den,
Jeg Helten mindre seer i ham end Skredderen.«

En let Hentydning til den endnu hos Almuen almindelige Beskyldning mod Skræddere, at de lide af Udslet, hvilken Sygdom derfor ogsaa kaldes Skrædder-Liberi (Schneiderkrankheit; »Slig Krebse-Hud har Navn af Skredder-Liberie«, Holberg mindre poet. Skrifter 1746 Side 61).

Side 27, Linie 28-29.

»Saa blev det Sandhed dog, som i et Ordsprog staaer,
At efter Regn og Slud man blide Soelskin faaer.«

Det bekjendte Ordsprog lyder: Der kommer Regn efter Solskin, og Solskin efter

Mulm (P. Syv, Ordsprog, I, .114).

Side 29, Linie 39 flg.

»Saa Børne-Sværmen i en Skole etc.«

Reminiscents af Boileaus Lutrin (tredie Sang, Vers 85 flgg.):

Ainsi lorsqu'en un coin, qui leur tient lieu d'asyle,
D'écoliers libertins une troupe indocile,
Loin des yeux d'un préfet au travail assidu,
Va tenir quelquefois un brelan défendu:
Si du veillant Argus Ia figure effrayante
Dans l'ardeur du plaisir å leurs yeux se présente,
Le jeu cesse'å rinstant, l'asyle est déserté,
Et tout fuit a grands pas le tyran redoute.

Side 35, Linie 26.

»Aal bitter knøe! Han døer! Han Hierte har i Brøstet!«

Ved en overseet Trykfeil' staaer her i Digterens egen Udgave det udanske: Han Hiertet har i Brøstet, hvilken Feil dog allerede Udgaven af 1787 har rettet. Det hedder herefter i Rahbeks, Seidelins og andre Udgaver retteligen: Han Hierte har i Brystet, indtil A. E Boye, der med saa stor Vilkaarlighed heelt igjennem har omgjort Wessels Text, her pludseligt faaer det Indfald at gjenindføre den gamle Trykfeil, hvorefter det i begge hans Udgaver, samt i Udgaven, af 1861, igjen hedder: Han Hiertet har i Brystet (!). Endog P. L. Møller følger her tankeløs efter A. E. Boye!

Side 36, Linie i.

»Hør Mette, hielp mig lidt, Du kan jo Emolletten.«

Emolet, den lille Multiplicationstabel, er endnu et temmelig almindeligt Ord i det norske Bysprog, meest dog i Skolesproget, og forekommer ofte hos norske Forfattere. Ordet er sammensat med det plattydske Maal, Gang, der i det 192 sextende Aarhundrede og sildigere var almindelig dansk, og oftere forekommer i Bibelen af 1550. Holberg siger i Peder Paars (II, i):

Ruus bedre regnede, han førde bedre Pen,
Han sig ey nøye lod, som Storch, med Een maal Een,

hvortil han føier den Note: »Man kunde vel sige: Een gang Een, men det klinger ikke saa vel som paa Plat-tydsk. Omnia græce. Juvenal«. - At Mads vil finde trende gange Tretten i den lille Multiplicationstabel, hører vel med til hans uarithmetiske Heltevæsen.