Wessel, Johan Herman J.H. Wessels Samlede Digte

Med en Gave til Sygecassen.

Side 179.
Til dette Digt har Udgaven af 1787 (II, Side 143) følgende Anmærkning: Disse Linier skrev Wessel i en andens Navn, som sendte Gaver til de Fattige paa sin Faders Fødselsdag. Pudseerligheden i dem (thi endskiønt de ikke bleve flere, gik de dog i en Hast omkring, og fornøiede en stor Kreds) opvakte engang nogle i et Selskab, hvor ogsaa adskillige af vore gode Digtere vare tilstede, til at fortsætte Værsene; der blev da giort en Deel Riim af denne Art, der, som Impromtuer, kunde være fornøielige nok, men * * 212 fandtes dog for langt nedenfor Begyndelsen, til at erindres længer end i det første Øieblik. Da denne Leeg havde varet saa længe, at den ikke fornøiede mere, og man var standset ved følgende, som en af Selskabet havde frembragt:

Jeg vil forøge Versene,
Som Wessel og vi her har be-
Gyndt.

endte en anden af Selskabet, som havde følt Skiønheden i Wessels Begyndelse, og Flauheden i denne, som i næsten al Efterligning, saaledes:

Naar dette drives alt for vidt,
Da bliver det omsider lidt Tyndt.