Wessel, Johan Herman J.H. Wessels Samlede Digte

Gravskrifter.

Side 188-189.

I.

Gravskriften over Krigsraad Neergaard, der i tidligere Dage har været opbevaret i Manuskript som noget særdeles mærkværdigt (jvf. f. Ex. J. Kragh- Høst, Politik og Hist. V, Side 253), bringer os tilbage til den ovenfor ved Anmærkningerne til Herremanden og til Sadelen (Side 193 og 194) begyndte Historie.

Krigsraad Peter Johansen Neergaard, født 1702, død 1772, var gift med Jomfru Kirsten Tønnesen, født 1717, død 1751. Deres to Sønner vare: Jens Brun de Neergaard, født den 14de Juni 1742, død den 2den April 1788 som Etatsraad og Landsdommer, og Johan Thomas de Neergaard, født den 17de April 1745, død den 8de Marts 1806 som Cancelliraad. Datteren Johanne Neergaard var født den 23de Juni 1746, ægtede den 13de Juli 1761 Kammerherre Niels Svanenskjold til Svanholm (født 1729, død den 28de April 1798), og døde den 9de April 1804; hun var forvoxen.

Man seer, at Digteren, der var beskyldt for i sin Fortælling Herremanden (gjenfortalt efter en Anecdote i et engelsk Ugeblad) at have angrebet Fru Neergaards Minde, her omtaler hende meget artigt, medens han lader det gaae ud over den reent uskyldige Datter, i en Form, der lige meget staaer i Strid med hans personlige og litterære Characteer; men Gravskriften er formodentlig blevet til i Digterens første Opbruusning, og burde ikke have været opbevaret.

Historien om Wessels Strid med Etatsraad Neergaard lever endnu, tilbørligen udstafferet mit Unistanden, i Ringsted-Egnen. Her skal endnu kun tilføjes, at Digteren kort før sin Død traf sammen med Etatsraad J. B. Neergaard, der, greben af sin formeente Avindsmands stille> milde Væsen og lyse Vid, gjorde ham Afbigt og forsonede sig med ham. Pram fortæller herom (Minerva III, Side 111}: »Efter meere end ti Aars Forløb traf Hr. Vessel denne Mand. »Hr, Vessels Siels Godhed og Tækkelighed, hans ingen Tid fornærmende, men »alle tiltrækkende og gottende Vittighed var saadan, at selv denne Mand maatte »føle Virkningen deraf. Han tilkjendegav sig for Hr. Vessel, der før ikke »kiendte ham, udbad sig hans Venskab, bad om Forladelse for sit .uforskyldte 219 »Udfald imod ham, og gjorde sig stolt af at have, som han troede, lignet [Hr.] »Vessel som Digter, siden den Vise, han havde gjort, havde samme Omqvæd »som Hr. Vessels«.

A. E. Boye, der har meddeelt Gravskriften i en meget forvansket Text, linder paa den fortvivlede Overskrift »Gravskrift over en heel Familie«, og kalder Datteren »salig«; men alle tre Børn overlevede Wessel, der saaledes ikke vel kunde forfatte Gravskrift over »hele Familien«. Den her meddeelte Text er nærmest taget af en Opskrift i: Hundrede og tive Historier og Indfald, Kbhvn. 1794 Side 43 flg.