Wessel, Johan Herman J.H. Wessels Samlede Digte

Digterens Gravskrift over sig selv.

Rahbek har forandret den første Linie:

Han aad og drak, var aldrig glad
til:
Han uden Drik var siælden glad,

fordi Digteren »ikke med Sandhed kunde omtale sig som Æder« (Soldinske Udgave, Fortale); men denne Forandring, der hos Rahbeks Eftermænd har 221 fundet stort Bifald, er i høieste Grad uheldig, og aldeles uberettiget. Ordet æde har i det norske Talesprog holdt sig længere end hos os uden al Bibetydning; og at udsige om et Menneske, at han »æder og drikker« er heller ikke paa Dansk at betegne ham som Æder og Dranker (det er da vel ogsaa sjeldent, at Folk ere begge Dele), men kun som en Driver, der intet tager sig til; men at lade Digteren characterisere sig selv som en gemeen Dranker, der uden Drik var sjelden glad, er et forkeert Indfald. Naar derfor Rahbek erklærer at have denne Forandring af Wessels Text »fra en authentisk Haand«, er det let at indsee, at Rahbek kun kan have anseet sin Kilde for authentisk, fordi han ikke kritisk har prøvet den. - Characteristisk er N. M. Petersens Udtalelse i hans Bidrag til den danske Litteraturs Historie (V, anden Afdeling Side 416), hvor han citerer Gravskriftens to første Linier saaledes:

Han uden Drik var sjelden glad,
Gik sine Støvlehæle skjæve*).

med den historiske Oplysning: »Man har, formodentlig for Skams Skyld [!], »forandret [!] det til: Han aad og drak, men det er absurdt. Vessel aad ikke, »dertil var han altfor genial en Mand, han drak« - Skade for Cæsar, Wallenstein, Kant, Oxenstjerna, Frederik den Anden af Preussen, og adskillige Andre, der hidtil have været agtede for »geniale Mænd«!.

*