Indskrift på et ur på Stjerneborg, Tempora circuitu

2

Indskrift på et ur på Stjerneborg, Tempora circuitu

Himmelen driver den flygtende tid af sted i sit kredsløb.
Timerne iler forbi, de kommer aldrig igen.
Hele vor jordklodes kreds omsluttes af flygtige tider,
alt der på jorden har liv, det bli'r til intet engang.
Hvortil gavner da så vor verdens så flygtige former?
Hvorfor skal vi passes ind blandt hvad der blot skal forgå?
Endnu en himmel er til, den venter os, kalder os til sig,
Den kender ikke til tid, grænser og form der kan ses.
Dér står Jehova som sol, dér modsvarer kirken vor måne,
ligesom englenes kor svarer til stjernernes kreds.
Dér, ja dér må vi hen, dér er vores virk'lige hjemland,
Higen mod denne jords smuds bør ikke sinke vor færd.