Indhold
- I SOLSKIN
-
DAPHNE (1879)
- DAPHNE (1879)
- Det var en af hine smukke, men...
- Saa var det en stille Sommeraf...
- Det følger af sig selv, at Ste...
- Det følger endvidere af sig se...
- Stephan havde altid holdt mege...
- Musikaftenerne begyndte. Men d...
- Paula var elskværdig paa en ro...
- Erindringen om den smukke ital...
- Stephan kunde, naar Paula ikke...
- Sandberg og hans Kamilla vilde...
- Det blev atter Foraar; det uro...
- Stephan rejste. Det skulde vær...
- »Nu kan jeg komme ud at ro paa...
- Hjemrejsen fra Italien og de f...
- Han elskede virkelig sin Hustr...
- Onkel Karl og hans Kone vare d...
- VED EFTERAARSTID (1879)
-
I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- Det var en venlig lille By, me...
- »Postmesterfrøkenen«, som hun ...
- Det var en Søndag, midt i Somm...
- Den næste Morgen modtog en lys...
- For alle Mennesker, der paa re...
- Det gik ikke godt paa Torvet d...
- Oluf Nielsen begyndte snart at...
- Under alt dette nærmede sig en...
- Det er en Selvfølge, at et Par...
- SLAGNE FOLK (1882)
- POLITISKE PORTRÆTSTUDIER (1878)
- FRA TILHØRERPLADSEN (1878)
Alle forekomster
↩ Det var herligt at sidde der i Natten og se ud over et 69 stort Vand bag hviskende Træer og fantasere over det lille Digt, der var kastet ned for hans Fod. Og han fantaserede saaledes derover, at han faldt i Søvn ved Træernes Hvisken, ledsaget ind i Drømmenes Land af yndefulde Forestillinger og svævende afsted i slige Forestillingers gyldne Sfære, indtil han pludselig ved et voldsomt Ryk reves ud af disse og fornam nu den højst ubehagelige, haarde Virkelighed, at han havde faaet en voldsom Tandpine ved at sidde og sove i det aabne Vindue. Vred og gnaven maatte Stephan krybe i Seng, og medens Morgenrøden begyndte at aandes hen over Himlen, kæmpede han med de mest prosaiske Stik og Jag og dumpe Bankninger i sit Hoved, indtil han endelig lykkelig og vel faldt i Søvn.