Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VALRAVN

- Ja - og blot du er lykkelig, saa kan alle andre være, som de vil! svarede hun. Ved du, hvor tit jeg for din Skyld har gaaet og forsøgt at vise mig glad, og skjult, hvor træt og alt andet end glad jeg var? Og ved du, hvor mange Gange jeg har været ved at sige, hvad jeg sagde i Aftes, og tiet stille for din Skyld? Og naar jeg saa endelig ikke kan bære det længer, saa har du ikke Ord for andet end for den Uret, det er imod dig!