Stuckenberg, Viggo Uddrag fra ASMADÆUS

↩ Da han vaagnede, var hans Klæder klamme af Dugg, og hans Ben vaklede under ham, da han rejste sig. Over ham stod Løvet sammenvokset i sorte Flager, og rundt omkring i det fugtige Mørke blussede hvide Stammepletter i Maanelyset, og inde mellem Stammerne løste Bundens dybe Skygge sig i taagede hvide Lyssletter. En Nattergal slog etsteds inde i den fugtige Løvnat, og idet han rejste sig, strøg en Ugle ud fra Mørket og forbi ham i tyst og dunblød Skyggeflugt og blev lydløst borte.