Stuckenberg, Viggo Uddrag fra ASMADÆUS

↩ Hun stod paa Fortovet med Snippen af Forklædet løftet op tinder det ene Øje og lod Munden løbe ustandseligt. Men det var, som om den halte og den gamle hverken saa eller hørte hende. De slæbte Stumperne og Stykkerne ind ad Gangdøren, kom og gik, og paa samme Vis var det, som om hun hverken saa eller hørte dem. Derimod stod Børnene i Kreds og var ganske optagne af at lytte til hende.