Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VEJBRED

↩ - Jeg? og hans Øjne spillede som Aprilsol over Strandens vaade Sten, - ja, vil du vide det, sagde han, saa blev jeg Havekarl, og vil du vide mere endnu, saa var det mig, der bragte Prinsessen Blomster tidlig om Morgenen, naar min Bro'r gik i Staldene og blev længe borte, og det var mig, som kom op og kæmmede hendes Hunde, naar Kongen red mange Mile ud i Landet. Ja det var mig! fortalte han og saa op i Luften og smilede, som om han laa paa Bolster og drømte.