Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VEJBRED

↩ Og deroppe bag Vinduets dybe Murkarm staar en Kvinde og stirrer ud mod den Nat, som kommer. Hun er lille og mager, og hendes Hænder, som hviler paa Karmen, er hvide som Maaneskin, og Hagen er buet og bleg som Kalaens Blomst; men hendes Øjne skinner sort som Beget, der drypper fra en brændende Fakkel. Hun staar og stirrer ud over en Slette, aaben som Havet, mens Skovbrynets Raager flyver til Vejrs over Trætoppene og kredser og tumler ned mellem Grenene og skriger dybt inde i Skoven. Bag hende ligger det runde Taarnkammer halvmørkt og stenkoldt, og en Faarekylling piber skingrende i en Sprække.