Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VEJBRED

↩ Og mens hun ser ud over Sletten, hvor Luften mørknes mere og mere og stille bliver til diset Nat, lytter hun, lytter om ikke Vindeltrappens Sten skriger under Trin, lytter efter en Haands Famlen over den lave Dørs Jærnlaas, lytter efter et levende Legems Støj i det døde Taarn, og hører intet uden Faarekyllingen og Vindens hule Drøn i de tomme Kamre ned igennem Taarnet.