Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VEJBRED

- Du, som jeg aldrig saa i Dagens Lys, siger den, du, som jeg aldrig fandt, hvor Lykken vindes, du, der gemmer dig som Viben og haaner og ler, - ved du, at Nætter og Dage hører jeg dig kalde og din Stemme skælve af Graad, mens du spotter mig som Løgner. Ved du, at naar Løvet falder, og Skoven er Taage og vaade, nøgne Stammer, hører jeg dine Trin over de sorte Blade og ser dig vandre hvileløs ad Stier, som aldrig endes, og som løber fra Slot til Slot. Ved du, at naar Prinsessen staar Brud, ser jeg dig uden for Slottets Gitterport stirre mod de skinnende Ruder. Og ved du, - du som er Haan, hver Gang du taler, - at ingen Bloddraabe af nogen Prins, som dræbes af Dragen, brænder Jorden saa hedt, som naar du græder ensomt i Natten.