Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VEJBRED

Ud mod denne Himmelstribe gik han, gik og gik, og da Mørket begyndte at falde, og han løftede Hovedet for endnu en Gang at se ud over Egnen, om ingen var ham nær, stod han i en trang og trist Borggaard. Døre stod aabne ind mod mørke Gange, men ingen Lyd af Liv var at høre, og bag ham var Porten stænget. Da vilde han raabe, men tav og saa op mod Borgens Taarne, der sorte tegnede sig mod den sorte Himmel, og traadte over et Trin ind i en af de øde Gange og famlede sig frem gennem en Luft, der var vaad og kold som Regn.