Stuckenberg, Viggo Uddrag fra BETHLEHEMSSTJÆRNEN

Højt op til Stjærnerne og frem blandt dem
gaar Tanken kækt paa nye Plyndringstogter,
mens Vismanden med hellig Fryd bevogter
hvert fattigt Fnug, den atter bringer hjem;
med anspændt Griskhed bøjer han sig frem
og stirrer henrykt udad mod det Fjærne, -
en ny, en prægtig, tusindstraalet Stjærne
staar over Horisontens Gaadegem.