Stuckenberg, Viggo Uddrag fra BETHLEHEMSSTJÆRNEN

Og ganske langsomt skifter Jorden Ham,
frisk svulmer hver en Drøm, som Tiden fladed,
og Støv hver Fordom bliver, der sig baded
en Hornhud til i Traditioners Slam;
hver udslidt Tanke, der med Brask og Bram
sin Eriksgata red, udlevet falder,
og Farisæeren sig Tolder kalder,
og Kaïphas ydmyget følger ham.