Stuckenberg, Viggo Uddrag fra DIGTE FRA PARIS

Der er graat og mørkt paa Louvre,
Regnvejr ude, raakoldt inde;
i de store, tavse Sale
dødt og trist det gule Marmor.
Om hver Grækergud i Sten
kun fortvivlet Ensomhed.

Midt paa Gulvets isgraa Fliser
løber paa sin høje Sokkel
aandeløs en Grækerinde,
løber, løber, usselt fangen
i det uldne Graavejrs Sæk,
- Atalante!
Og Kolossen Melpomene
knejser som en Klump af Hovmod,
stor, enfoldig, marmorhugget,
uanfægtet, stum og dum.

320

Venus! Venus! Ingen Steder
ser jeg dit berømte Marmor,
og det er kun dig, jeg søger -
. . . Tilgiv - ikke for din Skønhed,
men som Hilsen og som Haandtryk.