Stuckenberg, Viggo Uddrag fra DIGTE FRA PARIS

✂ Regnen rasler, og en Smaabaad
piber udenfor paa Seinen;
jeg er ene her blandt Marmor,
og jeg bløder i en Ørken.

✂ Se, der hænger en Portiere,
saa moderne rød og hæslig;
- maa den løftes, er der Adgang,
skjuler den maaske Kontorer?

✂ Varsomt stryger jeg til Side
disse otte Alen Fløjl - -

✂ Venus fra Milo!

✂ Aa, I som praler
af at kunne alt beherske,
af at kende alle Strænge,
Hjærnens stolte, Hjærtets svage;
I, som er saa kæmpestærke,
- ak, jeg skælved saa betagen,
som jeg aldrig mere bliver.

✂ Aabenbaret, drømt alene
ned i dette dunkle Rum,
skudt med ét af Gulvets Stene,
født i dette Øjeblik
staar du der, mer end Gudinde,
rejst i Lykke, med din Nakke
bøjet vegt, som bad du tyst