Stuckenberg, Viggo Uddrag fra DIGTE FRA PARIS

✂ Og jeg sidder paa en Divan,
og jeg stirrer paa dig, Venus,
ene, - kun en Malerinde
henne i det dybe Vindve
din Berømthed kopierer.

✂ Jeg sidder og ser dig
og ser dig ej længer,
ser kun dit Billed,
som hjemme hænger,

✂ dit Billed, hvorunder
vi mødtes saa trangt
og talte saa hverdags
og mente saa mangt.

✂ Jeg vil jo blot hilse
en Sjæl, jeg har kær,
blot sidde en Time
en ubekendt nær.

✂ Aa, Venus, du er
saa vidunderlig skøn,
al Drøm og al Længsel,
i Marmor en Bøn,

✂ en Bøn, som er opfyldt,
en Skønhed for Livet,
en Sjæl, som sin Renhed
til Verden har givet.

✂ Min Renhed - lad fare!
Jeg kan ikke dømme.
Jeg tænker paa én,
- og jeg lever i Drømme.