Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Efteraaret var hans bedste Tid, naar Skyerne laa over hele Himlen, og Luften var graa og kold, og Landevejen hver Dag stod med Vandpytter og var sølet. Men han saa det helst fra Vinduet. Han kom saa let til at fryse, naar han gik ud.