Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Moderen græd den Dag, de skulde køre. Stuerne stod saa tomme og saa endnu mindre ud end ellers. Møblerne laa ude paa Flyttevognen, Stolene og Bordene med Halm om Benene. Jørgen spaserede om og kunde ikke finde Ro et eneste Sted. Han holdt ikke af at se ud over Markerne den Dag, og paa Byen turde han ikke rigtig tænke. Saa gik han udenom det alt sammen og følte sig utryg og hjemløs.