Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

Moderen svarede ikke, men kom ganske stille hen til ham, lagde begge Armene om hans Hals og Hovedet ind mod hans Skulder og græd. Jørgen havde ventet dette; han vidste det vilde komme. Men alligevel tog det ham, saa han næsten fik Graaden frem, og alle de bedste Løfter kom ham paa Tungen; han gjorde sin højre Haand fri, for at stryge den hen over Moderens graasprængte Haar, der sad saa tyndt om den rynkede Pande; men tvang den saa med en Kraftanstrængelse om paa Ryggen og stod stiv og stirrede op i Loftet.