Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Jørgen gik mest alene om eller sad hjemme og saa ud af Vinduet, ud over Markerne. Om Efteraaret sad han der og ventede paa den første Snestorm. Han huskede altid en, som var kommet saa pludselig en Oktoberdag og havde fyldt Luften med stor, vrimlende Sne, og han huskede en sort Ravn, som var fløjet bort gennem alt dette hvide, fløjet saa ilsomt og rædt.