↩ Naar han gik fra Skole, stod han og saa efter Drengene, saa dem komme ud af Porten i samlet Strøm og spredes til alle Kanter og blive borte mellem de mange Mennesker og under Gadernes Larm. Saa kom denne Larm ham som Stilhed imod Skolens. Han havde hurtigt vænnet sig til Gadetummelen, der stadig lød om ham. Den havde slugt ham og skyllede ham frem og tilbage; han havde en Fornemmelse, som bar den ham. Men det var ikke den Larm, han havde staaet og længtes imod ude paa 31 Hospitalsmarken, naar Toget dundrede forbi ham som en vild Bøffelflok paa Flugt over Steppen. Det var en Larm, som maatte knuse og mase som et tungt slidende Mølleværk og trække alt ind under sig, saa man mærkede, man var med og maatte dreje sig. Den Larm gik han endnu og længtes imod, den og saa de store stille Stepper.