↩ Siden hans Søster var død af Brystsyge, maatte Aage ikke komme udenfor en Dør uden det Tørklæde. Jørgen var næsten angst for Aages Moder; altid talte hun om Gud i Himlen og vor Frelser og Jorderige og om, hvor store Syndere vi var, og om vor Gæld til Jesus. Det var ham, som tvang hun ham til at sidde og stirre ind i et Virvar af Flammer, som det egentlig var hans Pligt at styrte sig ind imellem. Og naar han kom ned paa Gaden, fandt han Luften saa levende frisk og saa lettende kølig, som havde han virkelig siddet ved et svidende Baal. Faderen var en stor, svær Mand; Aage lignede ham mest.