Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Skoven blev mørkere og mørkere og der var stille i den, som stod disse Tusinder af Bøge og holdt Vejret for at lytte efter de bløde Trin i den fugtige Skovbund. Ikke en Lyd uden disse tre Drenges Trin. De talte ikke videre men gik bare til for at komme Skoven igennem; Jørgen i Midten. Mørket gjorde det trangere imellem Stammerne, og Niels Jensen snublede en Gang over en Stub. Der fløj en stor Fugl op med det samme og søgte længere ind i Skoven; de hørte dens tunge Vingeslag inde mellem Træerne.