Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

Der sad en af Sangerinderne helt ude ved Randen; Jørgen kunde naa hende fra sin Stol. Hun smilede ned til ham og lagde Hænderne i Skødet, og han saa op paa hende og følte, hvor Sveden kom og gik og kom og gik. Og saa fik han virkelig et anstrængt Smil stavlet op; det blev staaende paa hans Ansigt en Tid; han glemte det.