Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Jørgen tog sin Haand bort. Han havde presset sine Fingre saa fast, han kunde, mod hendes Arm og følte sig saa underlig tom. Var det det hele? Han skubbede sin Stol lidt tilbage og saa over mod Døren. Opvarteren stod der henne; og udenfor var Sommernatten.