Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Han følte sig lidt stolt over, at det var ham, der havde faaet det. Men saa huskede han pludselig paa, at han jo paa en Maade havde baaret sig lumpent ad overfor Aage ved at benytte sig af sine Penge, og saa føjede han til: