↩ Saa blev Jørgen Student, med første Karakter, og fik et Glas Vin inde paa Bestyrerens Værelse og sit Eksamensbevis. Han havde staaet og læst det udenfor Skoleporten. Nu saa han hen paa denne Port, som han Morgen efter Morgen, Aar igennem, havde skubbet op og ladet falde i bag sig, mens Sporvognen var kørt forbi der udenfor, Sporvognen og alle de andre Vogne, som havde fyldt Morgenen med travl Støj og givet Jørgen Lyst til alt andet end netop til den stille Skolegaard. Hvor meget var der ikke sket i Verden, mens han havde siddet indelukket i den triste Klasse, hvor meget var der ikke passeret blot her igennem Gaden, 47 forbi Skoleporten, paa Fart fra ét Sted til et andet? Han huskede Morgener, han var kommet her i Solskin og Lys, og Morgener i Regnvejr og Sne, altid med Lyst til at vandre videre ned ad Gaden, blot forbi denne Port, drive med Færdselsstrømmen. Men altid havde han maattet ind her.